Persondata politik

Solcelleforening: Det private solcellemarked ligger i ruiner

Udsigt til tusindvis af afskedigelser i kølvandet på ny solcelleordning. Solcelleforeningen opfordrer til, at ny aftale evalueres allerede i slutningen af 2013

« Forrige
Næste »

Seneste i Håndværkeren

Seneste i biler

Seneste bil anmeldelser

Mest læste i Håndværkeren

 

Læs også: Bred politisk aftale om solceller

- Lad mig først glæde mig over, at de tusindvis af familier som har investeret i solcelleanlæg ikke berøres af aftalen. Det er positivt, men når det er sagt, er det en meget trist dag. Både for solcellebranchen men bestemt også for de tusinder der var klar til at investere i en grøn energiløsning.

Umiddelbart er det her en voldsom opbremsning for solceller på private boliger. Det betyder afskedigelser i stort omfang.

Det siger formanden for Dansk Solcelleforening, Signe Antvorskov Krag.

- Vi bor desværre i et land, hvor der føres en ganske talentløs energipolitik. Uden forståelse for, hvordan solcellemarkedet fungerer, sidder politikerne og skruer på nogle satser, som man ikke kender effekten af. På en model der mangler energipolitisk logik.

Nu får vi et kludetæppe præget af finansteknisk kassetænkning mellem flere ministerier. Vi var lovet en grundig analyse af støtteordningerne til solceller. Den fik vi ikke, men derimod en model, der strider mod alle danske og udenlandske erfaringer om, hvordan man opbygger et velfungerende solcellemarked, siger Signe Antvorskov Krag.

Læs også: Solceller skaber masser af jobs

- Som branche er vi nødt til at analysere situationen, og indrette os på en ny og meget anderledes hverdag. Vi have håber på en løsning, hvor der var taget hensyn til alle typer af solcelleanlæg. Det er der ikke, og dermed er en stor del af incitamentet til at invester i grøn energi umiddelbart forsvundet. Det havde vi ikke ventet af en regering, der siger den lægger vægt på det grønne, siger Signe Antvorskov Krag,

- Derfor opfordrer vi regeringen til allerede i slutningen af 2013 at evaluere hele det fundament, som den nye ordning, hviler på. Vi medvirker gerne både positivt og konstruktivt, for det er ikke alene vigtigt for branchen, men også for interessen omkring grønne investeringer og miljøet i almindelighed.

Men lige nu frygter vi fyringer hos de mange firmaer, der bl.a. har opsat solcelleanlæggene. At man ikke har tænkt det enkelte menneske mere ind i aftalen er uforståeligt. Og samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen. Det koster samfundet 285.000 kr. når en medarbejder afskediges.

Det er jo også fantastisk, at man nu stopper den innovative afregningsform, som nettomålerordningen er. Det er blevet så populære at andre lande er begyndt at kopiere den. Ja, vi er skuffet, understreger Signe Antvorskov Krag.

Læs også: Solceller der virker under vand

Kilde: Mestertidende.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik