Læs også: Se også: TV: Skjorte springer i vild
brystsmutter
Eksplosionens overvældende kraft kastede den 30-årige britiske mekaniker Findlay Gavin så hurtigt i gulvet, at det næsten ikke kan ses.
I fem dage efter ulykken, som skete på et motorværksted i Ipswitch, England, lå den uheldige mekaniker bevidstløs på hospitalet.
På trods af den voldsomme kraft, som eksplosionen udsendte, så overlevede den unge mand takket være kolleger, der reagerede lynhurtigt.
- Skaderne på Gavin var alvorlige, og med omstændighederne i betragtning kunne de også have været fatale.
- Vi er lettede over, at han er i god bedring, siger næstformanden i Ipswitch byråd, Neil Macdonald, ifølge BBC.
Læs også: Se også: TV: Fræk fartbølle skræmmer livet af betjente
Brugte skærebrænder
Ulykken skete, da Findlay Gavin i den bedste hensigt ville hjælpe sin mester,
som skulle bruge et stykke stål.
Findlay Gavin fandt en gammel olietønde, og tog en skærebrænder, som han ville bruge til at skære låget af tønden.
Sekunder efter går det galt.
Tønden eksploderer med en voldsom kraft i hovedet på mekanikeren, der med ekstrem kraft bliver hamret ned i værkstedets kolde betongulv, hvor han ligger bevidstløs med tøjet i flammer.
Uden at ane hvad der lige er sket, reagerer Findlay Gavins kolleger lynhurtigt og uden hensynstagen til deres egen sikkerhed, og på under 20 sekunder er de over ham med en skumslukker, mens de tilser hans skader.
I dag, knap et år efter ulykken, er Findlay Gavin i god bedring.
Læs også: Se også: TV: Umuligt! Kører traktor op fra flodbund
Skal betale halv mio. kr.
Retten i Ipswitch, England, har netop idømt hans arbejdsplads CVS (Anglia)
Ltd to bøder for sikkerhedssvigt på sammenlagt 370.000 kroner. De skal
desuden betale sagsomkostninger på omkring 150.000 kroner.
- Vi håber, at dette sender et stærkt budskab til de virksomheder, som ikke overholder deres forpligtelse til at beskytte deres personale.
- Og vi håber, at det øger bevidstheden om, hvordan farlige arbejdspladser kan være, hvis de ikke ledes forsvarligt, siger byrådets næstformand, Neil Macdonald, ifølge BBC.
Motorværkstedets ejes af Geraint Webb og hans kone, og de er begge dybt påvirkede af episoden.
- Vi beklager inderligt hændelsen.
- Vi har været 40 år i branchen uden nogle ulykker, som har ført til skader på medarbejderne, og uden nogle brud på sundheds- og sikkerhedsreglerne, sagde Geraint Webb til Daily Mail.
Læs også: Se også: TV: Her koster parkeringspladser 2,2 mio.
