Persondata politik

Sverige indfører lovkrav om vinterdæk

I Sverige skal tunge køretøjer fremover køre med vinterdæk fire måneder om året

  • I Sverige har man oplevet flere uheld med lange bilkøer som følge, selv om de tunge køretøjer havde godkendt mønsterdybde. (Arkivtofo: Ernst Van Norde)
I Sverige har man oplevet flere uheld med lange bilkøer som følge, selv om de tunge køretøjer havde godkendt mønsterdybde. (Arkivtofo: Ernst Van Norde)
1 af 1

Mest læste i Håndværkeren

Hent flere
 

Frost, sne og is gør vejene usikre for tunge køretøjer, og ulykker om vinteren giver lange stop i trafikken på vejene.

Det er svenskerne trætte af, og derfor indfører de nu et lovkrav om, at tunge køretøjer skal have vinterdæk på trækkende hjul i perioden 1. december til 31. marts. Reglerne gælder, når det er vintervejr, og politiet afgør i de enkelte tilfælde, om der er tale om vintervejr.

- Med beslutningen vil vi tilføje endnu en brik til sikrere veje og et bedre trafikflow, både for virksomheder og privatpersoner, siger minister for infrastruktur Catharina Elmsäter Svärd.

- Ændringen gælder for alle tunge køretøjer, uanset nationalitet, og vil derfor bidrage til både sikkerhed og konkurrenceneutralitet, siger hun.

Danske lastbiler er derfor også underlagt kravet, hvis de skal køre i vintervejr i Sverige i perioden.

Uændret i Danmark
Den nye svenske lovgivning står i stærk kontrast til de danske krav, som foreskriver 1,0 mm mønsterdybde på lastbiler.

Trafikstyrelsen herhjemme gennemførte i 2011 en høring om et eventuelt krav om vinterdæk og kom dengang frem til, at reglerne ikke skulle ændres.

Det fremgår dog af høringsnotatet, at der langt fra var enighed blandt de hørte organisationer. Det bemærkes dog, at der var et mønster i form af, at det primært var interesseorganisationer, som gerne ville have ændret reglerne.

Blandt de uvildige videninstitutioner var der modsat enighed om, at reglerne ikke skulle ændres, og de er derfor ikke blevet ændret.

Dermed er Danmark det eneste land i Skandinavian, som ikke har et krav til vinterdæk på tunge køretøjer. Også vores tyske naboer mod syd kræver, at tunge køretøjer har vinterdæk.

Hvad mener du? Bør Danmark indføre et lovkrav om, at tunge køretøjer skal bruge vinterdæk?

Den nye lov

  • Loven træder i kraft 1. januar 2013 og gælder for lastbiler, busser m.v. med en totalvægt over 3.500 kg.
  • Alle tunge køretøjer skal være forsynet med vinterdæk eller tilsvarende udstyr på køretøjets drivaksler i perioden 1. december til 31. marts
  • Sammen med det nye krav om vinterdæk gælder kravet om mindst 5 mm mønsterdybde på alle dæk stadig

Kilde: Regeringen.se

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik