Ny håndværker app til byggematerialer

Ny app giver håndværkere direkte adgang til en lang række udvidede produktoplysninger direkte via deres mobil.

  • Som håndværker kan man med app’en scanne varens stregkode og derfra finde frem til oplysninger om varen. (Arkivfoto/AP/Richard Drew)
Som håndværker kan man med app’en scanne varens stregkode og derfra finde frem til oplysninger om varen. (Arkivfoto/AP/Richard Drew)
1 af 1

Mest læste i Håndværkeren

Hent flere
 

Læs også: Ny app advarer fartsyndere om fotofælder

Byggemarkedet Stark har nu også kastet sig ud i det mobile app marked.

Det sker med en ny håndværker app, som hedder Stark Byggedata. Ideen er, at håndværkeren ikke længere behøver at køre rundt med bilen fuld af produktdatablade, læggevejledninger og sikkerhedsdatablade, men i stedet kan finde alle oplysningerne om materialer via app'en, mens håndværkeren står på byggepladsen.

- Vi tilbyder allerede i dag AktivByg kalkulationsprogram, elektronisk fakturering, sms-service, landsdækkende kundekort osv. Alt sammen services der er med til at gøre vores professionelle kunders arbejdsdag nemmere og mere effektiv. Den nye funktion i vores app er endnu en måde, hvor vi kan hjælpe håndværkerne, siger Jesper Gaarde, marketingdirektør i Stark.

Den nye app indeholder alle produktoplysninger fra TUNs katalogdata. Det vil sige de oplysninger, informationer og vejledninger, der er tilknyttet den enkelte vare. Som håndværker kan man med app’en scanne varens stregkode og derfra finde frem til oplysninger om varen. Man kan også taste varens EAN-nummer eller TUN-nummer og få de samme oplysninger.

- Mobilen er fremtiden, og det er vi meget opmærksomme på. Vores mål er at klæde håndværkerne ordentligt på med gode råd og redskaber, der kan gøre arbejdsdagen nemmere og mere effektiv, siger Jesper Gaarde.

Et af de håndværkerfirmaer, der ser store fordele i den nye funktion, er Jakob Tømrerfirma fra Aarhus, som har testet håndværker app'en.

- Der er ingen tvivl om, at det er ekstremt brugbart. Det gør, at man hele tiden har alle oplysninger tilgængelig, uanset hvor man befinder sig. Jeg er i forvejen typen, der googler mig frem til de informationer jeg mangler, men nu kan man bare bruge app’en til at finde det hele på én gang, siger Jan Lassen, fra Jakob Tømrerfirma.

Læs også: Bosch Toolbox-app får nyt opmålingskamera

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik