Persondata politik

Handicappede svigtes ofte i nybyggeri

Både bygherrer, projekterende, udførende og myndigheder svigter, når det gælder overholdelsen af krav om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse

  • I ti undersøgte byggesager er der ikke en eneste, der lever op til alle lovkrav om tilgængelighed, som blev indført i 2008. (Arkivfoto: Hage Toke/Polfoto)
I ti undersøgte byggesager er der ikke en eneste, der lever op til alle lovkrav om tilgængelighed, som blev indført i 2008. (Arkivfoto: Hage Toke/Polfoto)
1 af 1

Mest læste i Håndværkeren

Hent flere
 

Mange steder står det ikke så godt til med at overholde Bygningsreglementes krav om tilgængelighed i nyt byggeri. De færdige bygninger har ofte alvorlige mangler, der kan efterlade personen i kørestol eller med rollator i en situation, hvor han ikke ved egen hjælp kan komme hen til, ind i, eller færdes rundt i bygningen.

Det gælder også personer med synshandicap, som kun med stor usikkerhed kan færdes, hvis ændringer i underlaget ikke giver de nødvendige advarsler, eller hvis belysningen i et område ikke er tilstrækkelig.

Situationen har ført til spørgsmålet: Hvorfor forekommer manglerne, når lovgivningen siden 2008 har fastsat klare krav til tilgængeligheden i nye bygninger?

Læs også: Vi betaler for meget for håndværkere

Forsker Anne Kathrine Frandsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Aalborg Universitetet har stået i spidsen for et forsøg at svare på dette spørgsmål i en ny rapport, hvor en række forskere har undersøgt de enkelte faser af byggeprocessen for at se, hvad der sker med tilgængelighedsbestemmelserne i hver fase. Ti byggesager er undersøgt, og der er gennemført interview med centrale parter fra fem af byggesagerne.

- Vores undersøgelse viser, at alle faser af byggeprocessen rummer eksempler på, at lovkravene ikke imødekommes. Fejlene sker både i forbindelse med projektering, byggesagsbehandling og udførelse. Man kan ikke pege på ét sted, hvor det går galt, men konstatere, at der sker tab af tilgængelighed gennem hele byggeprocessen og hos alle de involverede parter, siger Anne Kathrine Frandsen.

Dokumentationskrav kan forbedres
Forskerne har i undersøgelsen formuleret en række målepunkter ud fra Bygningsreglementes krav. Det handler bl.a. om ramper og trapper på tilkørselsarealer, niveaufri adgang, trapper på fælles adgangsveje, toiletter med offentlig adgang og belysning på fælles adgangsveje. Resultatet af undersøgelsen viser store mangler. I udførelsesfasen er der eksempler på, at krav, der var formuleret i byggesagens tidligere faser, ikke bliver opfyldt. Og i udførelsesfasen fanger man kun sjældent tilgængelighedskrav, der ikke er beskrevet projekteringsfasen af byggeriet.

Mange mangler påtales ikke i byggesagsbehandlingen. Der er dog stor variation fra sag til sag. Det er sjældent, at man i sagsbehandlingen beder om yderligere dokumentation for opfyldelse af tilgængelighedskravene. I stedet indsætter sagsbehandleren kravene til tilgængelighed i byggetilladelsen som betingelse eller vilkår for tilladelsen.

Læs også: Bedre sikkerhed går gennem bygherrerne

Grunden til rådgivernes ofte mangelfulde projektmateriale er, at byggetilladelsen søges så tidligt i byggesagen, at detailprojekteringen slet ikke er foretaget endnu. Og man kan se, at der sker tab i mellem byggeprocessens forskellige faser. Men det kunne kommunens sagsbehandlere tage højde for ved at kræve dokumentation for tilgængelighedskravene senere i projekteringen. Den rutine har man indført i nogle kommuner for tilgængelighedskrav til udearealer.

Der går især tilgængelighed tabt ved udearealer, indgangsdøre, elevatorer og toiletter. Der er således ikke et eneste toilet i de 10 undersøgte bygninger, der opfylder alle de syv lovkrav, der er knyttet til offentlige toiletter. De typiske fejl er, at toiletterne er for lave, håndvasken sidder for højt, og der ikke er den fri plads ved siden af toilettet på 900 mm som foreskrevet.

Der mangler viden
Forskerne har interviewet både bygherrer, rådgivere og byggesagsbehandlere om deres viden om tilgængelighedsregler. I mange tilfælde har de ikke den fornødne viden på området, selv om de efter eget udsagn føler sig rimelig godt klædt på til opgaven.

- Vi må konstatere, at der er et stort behov for viden om kravene til tilgængelighed og de bagvedliggende værdier, så de, der bygger og planlægger byggerierne, kan sætte sig ind i brugernes behov og tænke personen helt ind i bygningen. Det vil kunne løfte området, siger Anne Kathrine Frandsen.

Læs også: Udenlandske vikarbureauer kan blive en dyr fornøjelse

Kilde: Mestertidende.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik