Persondata politik

TV: Stangstiv bilist i ufatteligt kolbøtte

En 20-årig spritbilist mistede kontrollen over sin Peugeot 206 på vej hjem fra byen

« Forrige
1 af 2
Næste »

Mest læste i Håndværkeren

Hent flere
 

En nyligt offentligjort video fra et overvågningskamera afslører, hvor heldig den 20-årige engelske spritbilist Eliot Nutt er.

I videoen ser man, hvordan den unge mand mister kontrollen over sin bil. Bilen skrider sidelæns inden den laver en dramatisk kolbøtte i luften ind over et plankeværk, og efterfølgende lander på dækkene og holder helt stille.

Her sidder Eliot Nutt, bogstavelig talt godt rystet, og holder fast i rattet i et stykke tid, inden han kravler ud af vinduet og forlader ulykkesstedet uden en skramme på kroppen.

Ville hjælpe venner
Efter en aften i selskab med venner og alkohol besluttede Eliot Nutt dumdristigt, at han ville køre sine venner hjem.

- Jeg ville gøre mine venner en tjeneste og køre dem hjem, fordi de ikke kunne komme hjem på andre måder. Jeg troede, at jeg sagtens kunne køre, men det kunne jeg helt klart ikke, sagde han i retten i fredag ifølge Mail Online.

Kun kort efter at han satte sine venner af, kørte han galt.

- Da jeg så var igang med at skrue op for varmen i bilen, og så mistede jeg kontrollen, forklarede han.

Politiet fandt den unge spritbilist efter uylkken, og her viste en alkoholtest, at hans promille var knap dobbelt så høj, som den britiske lov tillader.

Frakendt kørekort
Den unge spritbilist var i dag i retten, og her blev han frakendt sit kørekort i op til 18 måneder, med mindre han gennemfører et rehabiliteringskursus.

Han fik desuden bøder for omkring 2000 kroner og en løftet pegefinger fra dommeren.

- Det er yderst vigtigt, at du forstår, at spritkørsel er en dybt alvorlig forseelse, og at du ikke sætter dig ind i en bil, før straffen er overstået, lød det fra anklagemyndigheden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik