Persondata politik

Solenergi er nu muligt at lagre

Ny teknologi gør det muligt at lagre vedvarende energi til senere brug

  • (Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)
1 af 1

Mest læste i Håndværkeren

Hent flere
 

To tyske firmaer har opfundet et system, som gør det muligt at opbevare sol- og vindenergi ved at omdanne elektricitet til metan.

LÆS OGSÅ: Sommerhuse kan ende i Kattegat

Fordi både sol- og vindenergi afhænger af vejret, er den nye teknologi fordelagtig, da den kan give mere forudsigelighed og mindre udsving i vedvarende energi, skriver byggeteknik.dk.

FIK DU SET: Verdens største dæmning blæser alt omkuld

Bag opfindelsen er de to firmaer Solarfuel og Centre for Solar Energy and Hydrogen Research, og metansystemet bliver snart tilkoblet de tyske gasledninger, der forsyner varmefaciliteter, kraftværker og benzinstationer.

Gas til en tredjedel
Gasledningerne kan indeholde gas med en energiværdi på 200 terawatttimer - hvilket svarer til cirka en tredjedel af Tysklands energiforbrug på et år.

- Denne teknologi kan være et vigtigt element i vores fremtidige energiforsyning, da det giver mulighed for udvikling af enorme opbevaringskapaciteter, siger Andreas Brinner, projektingeniør ved Centre for Solar Energy and Hydrogen Research, ifølge byggeteknik.dk.

Støtte fra regeringen
Opbevaringssystemet kaldes et strøm-til-gas system, men det er ikke den eneste vej frem, når det kommer til måder at opbevare energi.

I løbet af de kommende år vil den tyske regering give tilskud til 60 projekter inden for vind- og vandkraft, som inkluderer strøm-til-gas, batterier i energinetværk, energisystemanalyse og termisk gasopbevaring.

Hvor mange penge der kastes efter projektet vides endnu ikke, og ifølge det tyske miljøministerium arbejdes der stadig på godkendelsesproceduren for projektet.

Kilde: byggeteknik.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik