Glemte at sømme taget: Fakta-butik kollapsede

Taget over en Fakta-butik sank sammen i januar på grund af graverende fejl i konstruktionen

  • Grove fejl af håndværkerne var skyld i det styrtede tag. (Foto: Rene Schötze)
« Forrige
Grove fejl af håndværkerne var skyld i det styrtede tag. (Foto: Rene Schötze)
1 af 2
Næste »

Mest læste i Håndværkeren

Hent flere
 

Mens ansatte og kunder stadig var i butikken, sank taget 5. januar højlydt sammen på en en Fakta-butik i Spentrup

LÆS HER: Fakta styrter sammen

Ingen kom til skade, da sammenstyrtningen var gradvis og ikke pludselig.

Bygningen var på det tidspunkt næsten nyopført, at derfor undrede det både brandvæsnet og Fakta selv, at kollapset kunne ske.

LÆS OGSÅ: Omstridt firma tilbage på Aarhus Havn

Teknologisk Institut blev af forsikringsselskabet Alm. Brand sat til at undersøge det mystiske kollaps, og konklusionen er nu, at håndværkerne lavede grove fejl på taget, skriver Ingeniøren.dk.

- Teknologisk Institut skriver, at den primære årsag til tagkonstruktionens kollaps var manglende fastgørelse af spærhoved og gittertænger, siger skadeskonsulent Lars Eriksen fra Alm. Brand ifølge Ingeniøren.dk.

Butikkens tagkonstruktion bestod af cirka 20 meter lange og cirka 2,5 meter høje gitterdragere, der lå på en dobbeltmur med cirka én meters mellemrum.

LÆS OGSÅ: Danmarks billigste gør-det-selv-sommerhus

På gitterdragerne lå der OSB-plader i forbandt, som var dækket af tagpap.

Ved at sømme OSB-pladerne i forbandt, kommer pladerne ifølge Ingeniøren.dkstatisk til at fungere som én stor skive, som afstiver gitterdragerne.

Håber på tanketorsk
Hvis de spinkle gitterdragere ikke afstives, vil de bøje og kollapse ved belastning.

- Da man hejste pladerne op, har de fyldt tre spærfag. Og der har man på en strækning simpelthen ladet være med at sømme. Det er nok bare en tanketorsk - det vil jeg i hvert fald håbe - men der er altså ikke nogen, der har undersøgt det bagefter. Når der så er ti meter på en eller to dragere, hvor man ikke har fået fastgjort pladerne, så er der ikke hold i dragerne, og så bøjer de simpelthen ud, forklarer skadeskonsulent Lars Eriksen fra Alm. Brand ifølge Ingeniøren.dk.

Ud over den manglende fastgørelse manglede også den tværgående afstivning af tængerne, som skal få dem til at undgå bøjning.

Bygningen er i øjeblikket under genopbygning af de samme firmaer, som var med til at bygge den første version.

Artha Ejendomsinvest, som i sin tid købte bygningen af entreprenøren Svend-Erik Baagøs selskab Byggeselskabet af 22.10.2008 Aps, har ladet handlen gå tilbage.

Det har ikke været muligt for Ingeniøren.dk at få en kommentar fra Svend-Erik Baagø, fordi han er på ferie.

Kilde: Ingeniøren.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik