TV: Fuld chauffør smadrer bus med vennerne

En colombiansk buschauffør gav sine venner en tur i sin kørende arbejdplads med en lidt for høj promille

1/2
Næste »

Det er fint nok at vise din arbejdsplads frem for vennerne i en brandert, hvis du for eksempel er kontorassistent eller optimalt set bartender. Men det er næsten umuligt at forsvare over for chefen, hvis du er buschauffør, og du lige har lyst til at give drengene en tur rundt i byen.

Det valgte en colombiansk buschauffør dog at ignorere forleden, da han valgte at køre en tur med flere af sine venner efter en lidt for våd bytur i hovedstaden Bogota. Det beretter den colombianske TV-station RCN Noticias.

Den kåde gruppe af mænd valgte pludselig, at de skulle køre på en cykelstirute rundt i hovedstaden, men det varede ikke længe, før det gik galt. Mændene kom ud i græsrabatten, hvor de pløjede gennem flere små træer, inden de smadrede bussen ind i et hus.

SE OGSÅ:

Skærmbillede 2012-10-04 kl. 12.20.12 Håndværkeren 4. okt. 2012 Se også: TV: Mand slår buschauffør bevidstløs

SE OGSÅ:

Skærmbillede 2012-10-01 kl  21 34 12 copy Håndværkeren 1. okt. 2012 Se også: TV: Årets værste u-vending

SE OGSÅ:

Skærmbillede 2012-10-01 kl  21 53 40 copy Håndværkeren 2. okt. 2012 Se også: TV: Laver ond bil-joke på sovende ven

Mændene slingrede efterfølgende ud af den forliste bus med ølflasker i hånden, inden folk stimlede sammen foran busvraget. Buschaufføren led flere skader under ulykken, men hans tilstand betegnes som værende stabil. Alle passagerne slap på utrolig vis også med livet i behold.

Det er endnu uvist, om buschaufføren bliver sigtet for spritkørsel, men han kan højest sandsynligt se frem til en fyreseddel.

SE DEN VILDE SPRITKØRSEL I TV-KLIPPET I TOPPEN AF ARTIKLEN

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk