Test: Her er den bedste boremaskine

DeWalt løber med titlen som bedste 18 volts skruemaskine, mens der er store tæsk til Hitachi

  • Se bedømmelsen af de seks skruemaskiner i skemaet her (Grafik: Rene Steen Sørensen)
« Forrige
Se bedømmelsen af de seks skruemaskiner i skemaet her (Grafik: Rene Steen Sørensen)
1 af 3
Næste »

Mest læste i Håndværkeren

Hent flere
 

Hitachi, Bosch eller Makita? Det vrimler med værktøjmærker på det danske byggemarked, og det er som regel enten en jungle eller en religion, når professionelle håndværkere eller rutinerede gør-det-selv-mænd skal vælge den bedste skruemaskine.

Men hvem laver egentlig den bedste 18 volts skruemaskine med slagbore-funktion? Ekstra Bladet Håndværkeren har sat sig for at finde svaret blandt seks af de mest populære skruemaskiner på det danske marked.

Bag testen står tømrerne Thomas Reffelt og Anders Reffelt fra Reffelt Byg og elektrikerne Jakob Hansbøl og Jan Rosenlind fra Elstyrken, der alle fi-re til dagligt bruger adskillige timer i selskab med det elskede og til tider hadede værktøj.

De fire håndværkere har vurderet skruemaskiner i seks kategorier som pris og power og givet dem point i hver af kategorierne med seks for suveræn og et for elendig. Testen blev en tæt affære i toppen, hvor De-Walts DCD 785 løb med sejren lige foran Bosch og Makita.

Let og stærk
- Den er utrolig let i forhold til, hvor stærk den er. Og så er den dejlig lille og let at håndtere. Jeg er dog lidt i tvivl, om kvaliteten kan holde.

Den lidt plastic-agtig i forhold til den store DeWalt, der er lavet mere i jern. Men der er tre års garanti på begge, så de burde være holdbare, siger Jan Rosenlind fra Elstyrken.

Hos Reffelt Byg havde de to tømrere også DeWalts vindermodel med helt fremme, men her måtte den se sig slået på målstregen af en anden maskine.

- Det var helt lige på point mellem Makita og DeWalts 785. Men vi går meget op i power. Det er den vigtigste kategori for os, og der var Makita bedst. DeWalt'en gik i stå, når der skulle bores store huller i træet. Ser man udelukkende på kræfter, så var Milwaukees model faktisk bedst. Den larmede bare for meget og var ret tung, siger Thomas Reffelt.

Larm og træge knapper
Under testen er de seks maskiner blevet udsat for alt lige fra at skulle bore i betonloft med 6 millimeter bor til at skulle skrue 10 millimeter franske skruer i 100 millimeter tømmer på tid for at skille skrammel fra kram. Og hvor det var tæt i toppen, så viste en af modellerne at have svært ved at følge med resten af feltet.

- Hitachien har på papiret det hele. Men det er en skrammelmaskine, der er pakket ind i pænt cover. Den vibrerer og larmer meget, mangler power, har træge knapper og et besværligt batteriskift. Desuden er prisen næsthøjest. Det hænger slet ikke sammen, siger Thomas Reffelt.

Priserne på skruemaskinerne er producenternes vejledende udsalgspriser, og alle er eksklusive moms.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik