TV: Her er den svævende motorcykel

Det amerikanske firma Aerofex har opfundet en svævende motorcykel

  • (Foto: Aerofex)
(Foto: Aerofex)
1/2
Næste »

Hvad der før kun var muligt for Stormtroopere i filmen 'Star Wars - Return of the Jedi', kan nu blive til virkelig for almindelige dødelige mennesker.

Firmaet Aerofex tester nemlig i øjeblikket en flyvende motorcykel, der er bygget med Hover-inspireret teknologi. I stedet for to hjul bliver den derfor drevet frem af to propeller i bunden.

Aerofex, der har hovedsæde i Californien, håber, at den flyvende motorcykel for eksempel på sigt kan gøre det muligt for lægepersonale let at nå frem til tilskadekomne, der befinder sig et sted uden veje.

SE OGSÅ:

Skærmbillede 2012-08-16 kl. 19.30.24 Håndværkeren - 23. aug. 2012 TV: Ny kampvogn kan køre på vandet

I første omgang bliver den flyvende motorcykel dog ikke lanceret til almindelige mennesker, som man kan se i tv-klippet i toppen af artiklen.

I stedet for vil Aerofex bruge deres nye Hover-teknologi til at opfinde en række ubemandede robotfartøjer, der kan hjælpe landmændene i marken eller redningsmandskaber i terræner, der er svære at færdes i.

De flyvende robotter skal også på sigt kunne bruges af det amerikanske militær, der i øjeblikket, som de første, er i gang med at teste dem, så de kan levere forsyninger i Afghanistan.

SE OGSÅ:

7676 Håndværkeren - 22. aug. 2012 TV: Hvad skal denne maskine bruges til?

De nuværende test af den flyvende motorcykel i Mojave-ørkenen i Californien har vist, at den på nuværende tidspunkt kan nå en højde på cirka fem meter over jordoverfladen og flyve med omkring 50 kilometer i timen.

Ifølge Mark De Roche, der har grundlagt firmaet Aerofex, kan den dog allerede nu flyve højere og hurtigere, men den er begrænset, da de starter ud med en række forsigtige test.

En anden og mere kraftig version skulle angiveligt være klar til test i oktober, og de første flyvende landbrugs- og redningsrobotter vil blive testet i slutningen af 2013.

SE DEN SEJE MOTORCYKEL I TOPPEN AF ARTIKLEN



Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk