Swipe header Håndværkeren

Færre varebiler kommer på plader

Vi har købt færre nye varebiler i årets første syv måneder

  • Færre varebiler blev solgt i Danmark i årets første syv måneder sammenlignet med sidste år. Foto: /ritzau/Jesper Mortensen
Færre varebiler blev solgt i Danmark i årets første syv måneder sammenlignet med sidste år. Foto: /ritzau/Jesper Mortensen

Næsten 1.000 færre nye varebiler blev indregistreret i årets første syv måneder.

I 2016 blev der fra januar til juli solgt 21.362 varebiler herhjemme, og i år faldt det antal til 20.580.

Ifølge De Danske Bilimportører skal faldet ses som et udtryk for, at efterspørgslen på varebiler ser ud til at have stabiliseret sig på det nuværende niveau.

- Der har gennem snart lang tid været en høj efterspørgsel fra erhvervslivet på varebiler, og interessen for at anskaffe ny varebil har været forankret i et højt aktivitetsniveau samt et behov for løbende at udskifte bilparken til det mest moderne og effektive, siger Gunni Mikkelsen, som er direktør hos De Danske Bilimportører.

Særligt juli måned i år blev en svag måned set med salgsbrillerne på.

Julisalget lå betydeligt under juni måneds salg. 2.071 varebiler blev solgt i juli måned, hvilket er over 1.500 biler færre end de 3.640 ,der blev solgt i juni.

Et fald på 43 procent som lyder af meget, men det er det samme fald, som man har set de seneste år fra juni til juli måned, oplyser De Danske Bilimportører.

Se også: Nu er frafaldet lavere på erhvervsuddannelserne

Bliver på niveauet
Trods det store fald i salget fra juni til juli og det generelle fald i løbet af årets første syv måneder sammenlignet med samme periode sidste år, så betegner De Danske Bilimportører niveauet som højt og forventer, at salgstallene vil forblive høje.

- Vi har en forventning om, at efterspørgslen vil holde sig på det nuværende niveau - et niveau som er rimeligt højt, fortæller Gunni Mikkelsen.

Der er ikke nogle væsentlige udsving mellem de forskellige vægtklasser.

For varebilsklassen op til og med 2.500 kilo totalvægt blev salget i juli på 745.

I vægtklassen 2501 - 3490 kilo totalvægt blev der solgt 962, mens der i vægtklassen på 3.500 kilo blev solgt 366.

Varebiler er i høj grad på leasingkontrakt, og andelen af leasede varebiler er steget fra 66% i 2015 til i dag at være 72%, og der er naturligvis udelukkende tale om erhvervsleasing.

Langt hovedparten af varebilerne er dieselbiler. Således er 19.233 ud af de 20.580 varebiler i perioden fra januar til og med juli måned dieselbiler. Endvidere blev der solgt 1.288 benzinbiler, 30 gasbiler og 29 elektriske.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste i Håndværkeren
Hent flere