Swipe header Håndværkeren

Ford forfiner storsælgende varevogn

Danmarks bedst sælgende varebil Ford Transit Custom er blevet kraftigt fornyet

  • Moderne sikkerhedsudstyr finder vej til varebilerne, og det gælder også Fords nye udgave af Transit Custom. Foto: Ford
Moderne sikkerhedsudstyr finder vej til varebilerne, og det gælder også Fords nye udgave af Transit Custom. Foto: Ford

Ford var tidligt ude med at lancere en varevogn, som dem vi kender i dag, med deres Ford Transit, som kom til verden i første udgave i 1953.

Nu har den amerikanske bilgigant netop lanceret den nyeste udgave af den klassiske Ford Transit, som nu til dags går under navnet Ford Transit Custom.

Fords mellemstore varebil er landets mest sælgende varebil, og også i første halvdel af 2017 er Transit Custom stukket af fra konkurrenterne.

De største ændringer tæller et designløft, en ny og mere komfortabel kabine med mulighed for at tilvælge Ford Sync 3-infotainment-system og, som det er ved at være kutyme i varebilssegmentet, nyt og avanceret sikkerhedssystemer.

Frontdesignet er mere dynamisk at se på end tidligere, og den nye Transit Customs design minder i højere grad om det design, man finder på Fords personbiler.

De slanke forlygter kan fås med både LED-kørelys og xenon-lys. I toppen af modelprogrammet står Sport-udgaven med sportsligt stylingkit. Stylingelementerne er også fornyet på Sport, og de to striber på motorhjelmen fås nu også i flertonede udgaver, bl.a. sort med orange eller sølv.

Se også: Flere hundrede bilister blev snuppet ved vejarbejde: - Der er ingen vej uden om stærekasser

Ny kabine
Passagerkabinen er ny fra ende til anden. Fokus er på øget brugervenlighed, slidstyrke og en oplevelse af mere luksus og komfort. Designfilosofien er genkendelig fra den nye Fiesta, men i Transit Custom er kabinen i høj grad indrettet efter, at den også skal fungere som et mobilt kontor, der bruges mange timer om dagen.

Kabinen byder også på mange opbevaringsmuligheder, som alene i instrumentpanelet byder på 25 liter opbevaring. De nye sæder har tykkere polstring og betræk, som har været gennem det strengeste testprogram for slidstyrke nogensinde hos Ford.

Flere opbevaringsmuligheder og genkendelige træk fra Fords personbiler præger kabinen, der er ny fra ende til anden. Foto: Ford Flere opbevaringsmuligheder og genkendelige træk fra Fords personbiler præger kabinen, der er ny fra ende til anden. Foto: Ford  

I en tid, hvor der stilles større og større krav til, hvor meget ens bil - og særligt arbejdsbil - kan på den teknologiske front, er Ford da også med helt fremme med Transit Custom.

Blandt nyhederne er Sync 3-infotainmentsystemet med den 'flydende' 8” touchscreen (som skal tilkøbes som ekstraudstyr) og med talestyring.

Man kan f.eks. sige 'jeg skal have brændstof på', og så finder Sync 3 en tankstation. Sync 3 kan også tilkøbes med tilkobling via Apple CarPlay og Android Auto, mens udstyrsversioner uden touchscreen kommer med den smarte MyFord Dock, hvor man kan koble sin smartphone op.

Mindre motor
Under hjelmen er den tidligere 2.2-liters TDCi-motor skiftet ud med en mere effektiv 2-liters EcoBlue-dieselmotor.

Den nye og mindre motor er op til 13 procent mere økonomisk end den gamle motor, samtidig med at den har hele 20 procent mere moment ved lave omdrejninger. Ifølge Ford skulle det gøre det lettere og mere behageligt at sætte i gang og køre med varerummet fyldt.

Motorprogrammet har ydelser på 105, 130 og 170 hk og mulighed for SelectShift-automatgear i forbindelse med de to stærkeste motorer.

Avancerede systemer
Sikkerheds- og assistentsys-temer som i en personbil har ikke altid været hverdag, men det er ved at finde vej ind i varebiler.

Hos Ford mener man også, at professionelle bilister, som bruger mange timer på vejene, skal have de samme muligheder som privatbilister.

Den faceliftede Ford Transit Custom fås derfor med en række avancerede systemer, som gør varebilen mere sikker og som potentielt kan sænke risikoen for, at du ender i et uheld.

Transit Custom tilbydes med intelligent fartbegrænser, som helt automatisk justerer bilens maksimale hastighed i forhold til gældende hastighedsgrænser.

Til det bruger systemet aflæsning af vejskilte, som også viser den gældende hastighedsgrænse i det opgraderede display i instrumenthuset.

Fords blind vinkel-system (BLIS) med Cross Traffic Alert er nu også en mulighed i Transit Custom.

BLIS advarer om bagfrakommende biler i de blinde vinkler, mens Cross Traffic Alert advarer føreren om biler og fodgængere, som er tæt på at passere, når man bakker ud af en parkeringsplads.

Transit Custom kunne allerede før faceliftet udstyres med automatisk nødbremsesystem, vognbaneassistent, sidevindsstabiliserende sys-tem og aktiv fartpilot.

Den nye Transit Custom kan opleves hos Ford Erhvervscenter i løbet af foråret 2018.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste i Håndværkeren
Hent flere