1500 hk slår vild verdensrekord: - Den tager vejret fra dig

Bugattien bruger 3112 meter til at gennemføre rekorden

Her slår en Bugatti Chiron verdensrekord, da den accelererer fra 0 til 400 kilometer i timen og bremser ned til 0 igen på rekordtid. Video: Bugatti Automobiles S.A.S

Vi spoler tiden tilbage til en weekend i august. Det er tørt, og solen skinner. Bag rattet af en Bugatti Chiron - en af bilhistoriens vildeste biler - sidder tidligere Formel 1-kører Juan Pablo Montoya.

Ved at bruge den såkaldte Top Speed Key, som man skal bruge i en Bugatti Chiron, hvis man gerne vil køre hurtigere end 380 kilometer i timen, gør Montoya klar til et rekordforsøg. 

Et signal lyder.

Montoya trykker bremsen i bund med venstre fod, sætter bilen i første gear og aktiverer bilens launch control. Nu er der fyret op under alle 1500 hestekræfter fra de 16 cylindre.

Med højre fod lægger han vægt på speederen. 2800 omdrejninger i minuttet.

Han slipper bremsen.

Bam!

Allerede inden han har kørt 750 meter i Bugattien, har han rundet en fart på 300 kilometer i timen, men ufortrødent fortsætter han op til 400 kilometer i timen, før han løfter foden fra speederen og bremser ned.

Efter 41,96 sekunder holder han bumstille igen.

Med en verdensrekord som resultat.

Sådan forløb det ifølge Bugatti, da Juan Pablo Montoya bag rattet af en Bugatti Chiron satte verdensrekord for produktionsbiler i disciplinen at accelerere fra stilstand til en fart på 400 kilometer i timen for så at bremse ned til stilstand igen.

Med Montoya bag rattet skulle Chiron ikke bruge mere end 41,96 sekunder på den bedrift, og det kvalificerer altså til, at der er tale om en verdensrekord.

Chiron klarede rekorden på 3.112 meter.

Biler - 9. sep. 2017 - kl. 21:38 Bilmærke genopstår efter 10 år: Lover bedre pålidelighed

- Den tager vejret fra dig
Som tidligere Formel 1-kører, dobbelt vinder af Indy 500 og tredobbelt vinder Daytona 24 Hours er Juan Pablo Montoya vant til, at hans højre fod råder over afsindige kræfter. Alligevel er han imponeret over Chironens formåen.

- Chiron er så utrolig hurtig, at den tager vejret fra dig. Og dens evne til at bremse er mindst lige så imponerende, siger Juan Pablo Montoya i forbindelse med rekorden.

- Og bilen er bare så stabil og forudsigelig. Jeg er meget beæret over at være en del af dette projekt.

I 2018 regner Bugatti med at slå den rekord, deres egen Bugatti Veyron 16.4 Super Sport satte i 2010, da den kørte 431,072 km/t som topfart.

Se også: Nu er den her! Formel 1-bilen du kan køre til bageren i

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen