Afslørende test: Biler kører langt kortere pr. liter brændstof end lovet

En virkelighedstest af Peugeot-, Citroën- og DS-modeller afslører, at de kører op mod 30 procent kortere på en liter brændstof i forhold til de officielle tal

Du skal nok oftere forbi en tankstation, end hvad der står i de officielle tal for din bils brændstoføkonomi. Foto: Colourbox
Du skal nok oftere forbi en tankstation, end hvad der står i de officielle tal for din bils brændstoføkonomi. Foto: Colourbox

Kan du ikke få dit brændstofforbrug til at passe med det, der stod angivet, da du købte din bil?

Så er der måske noget om snakken.

I 2015 indgik PSA-koncernen, som står bag bilmærkerne Citroën, Peugeot og DS, et samarbejde med miljøorganisationen Transport og Environment (T&E) og den franske naturorganisation FNE med det formål at lave mere korrekt forbrugsmålinger af koncernenes biler i virkelig trafik.

Siden samarbejdet er gået i gang, er 58 forskellige PSA-bilmodeller blevet testet på ruter i og omkring Paris med blandet kørsel.

Målingerne viser, at bilerne gennemsnitligt kører 30 procent kortere pr. liter brændstof sammenlignet med de officielle tal - den såkaldte EU-norm.

FDM: Tæt på vildledende
På de danske PSA-importørers hjemmesider kan man ikke finde noget om forbrugsmålingerne og de mere virkelighedstro angivelser, og det møder kritik fra FDM.

- Det undrer os, ligesom det undrer os, at Citroën og Peugeot fortsætter med at bruge de officielle forbrugstal i deres markedsføring - også i sammenhænge hvor det ikke fremgår, at der er tale om tal fra typegodkendelsens laboratorietest, siger Abid Khan, advokat i FDM til FDMs hjemmeside.

Ifølge FDM grænser det op til vildledning.

- Eksempelvis skriver de om en af deres dieselmotorer på deres hjemmeside, at den kører mindst 27.8 km/l, selvom deres egen test viser, at det reelle tal er 21.5 km/l. Det, mener vi, er på kanten af vildledning af forbrugerne, siger Abid Khan til FDM.

Se også: Salget af elbiler eksploderet: Slår bunden ud af brændstof-behov

- Vi vil ikke forvirre
Peugeot Danmark kan ikke følge kritikken fra FDM.

- Når vi fastholder de officielle EU-normtal i vores markedsføring og på vores hjemmeside, er det fordi, at vi lovgivningsmæssigt er forpligtet til det. Skulle vi også til at oplyse, hvad bilerne ifølge vores egen test reelt kører, vil det blot forvirre forbrugerne, siger Hanne Langsig Sørensen, PR- og informationschef i Peugeot Danmark, til FDM.

Samtidig understreger hun over for FDM, at de ikke ser det som et problem, at de arbejder med to forskellige slags forbrugstal.

Hun vil dog undersøge, hvorvidt de virkelige tal også bør optræde på Peugeot Danmarks hjemmeside.

- Jeg vil hellere vende skytset den anden vej mod de øvrige bilproducenter, som modsat os har valgt ikke at lave lignende test. Heller ikke selvom vi har indbudt dem til at deltage i vores, siger hun.

Efter FDMs henvendelse har Peugeot valgt at ændre teksten omkring den nævnte dieselmotor, så der nu oplyses, at brændstoføkonomien er ifølge den officielle EU-norm.

Se også: Nu kan motorvejsreklamer forfølge dig

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen