Biler

Spyshots: Mercedes-Benz tester sidste skud på stammen

Den kommende Mercedes-Benz CLA, bliver et mindre alternativ til den større CLS model

På Nürburgring i Tyskland, foregår der i disse dage en masse tests af fremtidens biler. Mercedes-Benz er blandt en af de producenter, der tester løs. Vores kollegaer fra Motorsektionen.dk er på tur dernede og fangede denne kommende 'mini-CLS', da den fik tæv rundt på Ringen.

Den kommende Mercedes-Benz CLA er bygget efter de tidligere viste design koncept 'Concept Style Coupé'. Og det endelige resultat bliver formentlig noget, som matcher konceptudgaven ret godt.

Det er begrænset, hvor meget information der er kommet ud om denne tidlige prototype, men det forventes, at modellen bliver lanceret i løbet af 2013. Tidligere har samme model været kaldt BLS og CLC, men det er nu fastslået, at den kommer til at hedde CLA.

Se flere billeder af Mercedes-Benz CLA her

Platform som A-klasse
Platformen er den samme som den kommende A-klasse, og denne CLA-udgave vil formentlig få forhjulstræk. Senere vil den komme med firehjulstræk.

Motorprogrammet bliver sandsynlingvis i første omgang to udgaver med benzin - og senere to udgaver med dieselmotorer. Der er gættet på, at de vil yde 121/154 hestekræfter samt 107/134 hestekræfter.

Allerede nu forventes det også, at der kommer en AMG-udgave. Den gætter vi på får omkring 330 hestekræfter.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk