Euro 6-biler sviner syv gange mere end tilladt

Ny rapport viser, at moderne miljøbiler forurener langt mere end tilladt

Selv moderne dieselbiler udleder 7 gange mere NOx end tilladt. (Foto: PR)
Selv moderne dieselbiler udleder 7 gange mere NOx end tilladt. (Foto: PR)

Du troede måske lige, at din nye dieselbil var en grøn miljø-engel. Men den overbevisning holder ikke, hvis vi skal tro en ny rapport fra The International Council on Clean Transportation, ICCT, en uafhængig organisation, som leverer forskning om miljø i transportsektoren.

Allerede fra september skulle alle nye dieselbiler opfylde Euro 6-normen, den europæiske emissionsnorm, som blandt andet har sænket det tilladte udslip af NOx fra 0,180 g/km til 0,080 km. Det er netop NOx'erne, som her er ballademagerne.

Se også: EU vil kvæle bilproducenters snyd

ICCT har lavet en grundig test over 6.400 km med 15 nye biler fra seks forskellige anonyme bilproducenter. Alle bilerne var Euro 6-godkendt, men udledte i gennemsnittet alligevel over syv gange flere NOx'er, end den nye Euro-norm tillader.

(Foto: ICCT)
(Foto: ICCT)

Det er et problem, fordi NOx'er bevisligt fører til vejrtrækningsproblemer og tusindevis af dødsfald i Europa hvert år. I Danmark forårsagde NOx fra trafik og industri i 2000 omkring 2.800 færre leveår hos danskerne, og i hele EU dør mere end 400.000 mennesker årligt af den generelle luftforurening.

NEDC
En rapport fra miljø-interesseorganisation Transport and Environment fra 2013 viser, at bilproducenterne kan opnå meget optimistiske forbrugstal, når de tester nye bilers forbrug og udledning.

  Se også: Næste Golf bliver ultra-grøn

Forbrugstesten New European Driving Cycle skal anvendes af producenter til at teste forbrug, men giver dem mulighed for at teste bilerne, ikke kun på landevej, men også på en særlig rullende vej, så man undgår vidnmodstand. Det samt særlige tricks som slukket aircondition og at afmontere bilens generator, giver et urealistisk lavt forbrug og udledning, faktisk 23 procent lavere i gennemsnit, ifølge rapporten.

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen