Indlæser...

Ud at køre

Renault Laguna er en familiebil og ikke en en GT racer. Dynamisk sikkerhed på højt plan

14:31, 17. mar 2008 | Peter Aaboe

Renault er en velkørende familiebil med høj dynamisk sikkerhed.
Renault er en velkørende familiebil med høj dynamisk sikkerhed.
Den elektriske parkeringsbremse er placeret imellem forstolene og udløser automatisk ved igangsætning.
Den elektriske parkeringsbremse er placeret imellem forstolene og udløser automatisk ved igangsætning.
Den lille 1,5 liter dCi turbo diesel med110 hk og 240 Nm gør et fremragende stykke arbejde og er tilmed sparsommelig.
Den lille 1,5 liter dCi turbo diesel med110 hk og 240 Nm gør et fremragende stykke arbejde og er tilmed sparsommelig.

Annonce

Annonce

Annonce

Elektrisk servostyring har fået mange – og berettigede – tæsk på vejen mod perfektion. Laguna har seneste generation og den bedste hidtil fra Renault. Bortset fra en meget markeret midterstilling er styringen præcis og tilpas skarp til at give en vis køreglæde.

De brede og lave 215/50-17 dæk gør som så ofte ikke noget godt for komforten. De tæller hver en sten og bule på vejen og fortæller det ivrigt til passagerernes bagdele. Disse flotte 17-tommer hjul er tilbehør, så der er grund til at tro, at rullekomforten er bedre med de standardmonterede 16-tommer hjul med 205/60 dæk.

Renault Laguna er en familiebil og ikke en GT racer. Som sådan er Laguna behageligt affjedret og tager landevejens sving med behersket krængning. Den har en naturlig svag understyring, når den bliver presset, men opfører sig neutralt ved almindelig kørsel. Med andre ord dynamisk sikkerhed på et højt plan.

Fin lille motor på kun 1,5 liter
Når man ser Lagunas størrelse og ved, at den kan rumme fem passagerer og op til 460 liter bagage, kan man få sine betænkeligheder ved en 1,5 liter motor med 110 hk.

Nu er der det ved motoren, at den er en turbo diesel og leverer et drejningsmoment på 240 Nm, så det hele passer forbavsende godt sammen. Jeg er overrasket over trækkraften i et område fra 2000 o/min. til 3500 o/min. og over, så lydsvag motoren er, selv når den arbejder hårdt. De første ti minutter efter koldstart er lidt plagsomme lydmæssigt, men motoren trækker omgående uden at klage.

Sparekørsel
Der blev kørt 1295 km under Ekstra Testens fem dage med et gennemsnitligt forbrug på 5,8 liter pr. 100 km. Det svarer til 17,2 km/l og er mindre end de 19,6 km/l, fabrikken lover. Men ikke desto mindre er jeg imponeret af motorens sparsommelighed, for der blev ikke kørt sparekørsel, hverken på landevejen eller motorvejen.

Gearkasse og transmission er lydefri, havde det ikke været for en knast ved indgangen til sjette gear. Gentagne gange ville gearstangen ikke i sjette hak, men det er højst sandsynligt en fejl ved prøvebilen.

Vognbetjeningen er ellers til ug med et velfungerende forhold imellem kobling og speeder, der gør bykørsel til en leg.

Dosering
Bremserne kan virke lidt aggressive, men så er man da i det mindste klar over, at de virker, og bremsefoden vænner sig hurtigt til den rette dosering.

Annonce