TEMA: I dag og i morgen publicerer vi en række artikler om kandidaterne til
Årets bil. Der er 22 af dem - ja faktisk 24 hvis du tæller VW Up/Seat
Mii/Skoda Citigo med. Bil nummer 6 er Subaru XV
Hvis du er landmand, vil du nok kalde for en hybrid eller en blandingsrace. Subaru XV er ligesom Mazdas CX-5 (som også er kandidat til Årets Bil - læs her) en såkaldt cross-over. En SUV skal både kunne begå sig i byen og mere barskt terræn, og det kan Subaru XV. Frihøjden på 22 centimeter er nemlig lige så stor som Land Rover Defender, og med en længde på lige under 4,5 meter opleves den ikke som en elefant i glasbutik, når du kører i byen.
Subaru XV har selvfølgelig boxermotorer, hvilket ifølge Subaru bidrager til et lavere tyngdepunkt. Men den fordel har Subaru desværre spillet op ved at gøre bilen så blød at det aldrig bliver sjovt at køre stærkt, når vejen svinger. I hvert fald ikke på BMW eller Mazda-måden.
Til gengæld er XV yderst komfortabel, og kommer man ud på dårlige lande-, byveje eller off-road, så er der dog ingen tvivl om, at man bliver glad for det bløde setup.
Nem at køre
Man finder sig hurtigt til rette bag rattet - Subaru XV er på den facon
typisk japansk - du sætter dig ind og kører helt uden dikkedarer. Og det er
faktisk en ros i en tid, hvor flere og flere europæiske bilmærker kræver en
udvidet pilot-uddannelse for overhovedet at komme i gang efter start.
Pladsen er god i kabinen, og på det jævne i bagagerummet (380 liter).
Kabinen er til gengæld ligeså japaner-agtig som man kunne frygte - med andre ord kedelig. Men kvaliteten er i orden!
Alt for dyr
Subaruens store problem er dog priserne - med en startpris på 370.000 kr.
er den hele 50.000 dyrere end den mere rummelige Mazda CX-5. Og selvom
Subaru scorer rigtig højt på brugertilfredshedsbarometre verden over, er
370.000 kr. for en jævn bil med en 1,6-benzin-motor og 114 hk. Og helt i
skoven hvis du vælger diesel: 546.000 kr.
Og så er hele historien om Subaruen desværre sagt, for Subaruen har hverken Audi eller BMWs format.
Her har du de øvrige kanditater, som vi har skrevet om i dag:
Se også: Mazda CX-5: Årets bedste diesel?
Se også: Skal Ford B-max være Årets Bil?
Se også: Mercedes B-klasse - Årets bil?
Se også: Fiat 500L som Årets Bil?
Hvad mener du?
