TEMA: I dag og i morgen publicerer vi en række artikler om kandidaterne til
Årets bil. Der er 22 af dem - ja faktisk 24 hvis du tæller VW Up/Seat
Mii/Skoda Citigo med. Bil nummer 7 er Citroen DS5.
Først kom Mini-rivalen DS3 - et frisk pust med høj underholdningsværdi og fornuftige priser. Dernæst fulgte den spøjse, men velfungerende Citroën DS4.
Den tredje bil i Citroen DS-serien, DS5, er en usædvanlig flot bil. Udsøgte detaljer - som for eksempel den todelte bagrude, og de store kromlister, der smyger sig op langs kølerhjelmen - får Citroën DS5 til at fremstå som en helt enestående bil. Men vi har tidligere kritiseret bilen for at være hård som et bræt. Dengang kørte vi to modeller: topmodellen med 200 hk 19-tommer fælge og den mest faste undervogn, og hybridudgaven - også med topudstyr og 19 tommer fælge. Og det var ikke en rar oplevelse for chauffører med løse tænder.
Ahhh
I dag har vi kørt den store 2,2'er med 160 dieselheste - og dét var en
bedre oplevelse. Selv siger Citroen, at bilen ikke er ændret og at det alene
handler om dæk og motor-variant, men min fornemmelse er, at Citroen har
lyttet til kritikken fra journalister og købere og skruet lidt op for
komforten.
Uanset hvad årsage er, kører bilen i dag, så den lever op til det luksuøse indre - og det er virkelig luksuøst.
Uhørt luksus
Åbner du førerdøren får du adgang til en luksuskabine, som overgår selv den
dyre Citroën C6, og uden problemer kan hamle op med oplevelsen i en Audi. Og
det er netop den vej, Citroën forsøger at gå med DS5.
Fed diesel
Til at begynde med dukker DS5 op med fire almindelig motorer. Dagen bil var
udstyret med den store 2,2-diesel på 160 hk - og den understøtter fint
oplevelsen af dyr bil. I hvert fald så længe du ikke giver den fuld gas -
for så går der lidt for meget diesel i lyden. Men dét problem har BMW også.
Vi har også prøvet den heftigste variant en 1,6'er som afleverer 200 hk, når du holder klampen i bund. Den er i sig selv ganske udmærket, og udstyret med en fræk lydkulisse, som understøtter fornemmelsen af rally-arv.
Den mindste motor er en 112 hestes 1,6 liter diesel, men den motor, som formentlig vil have de bedste odds på det danske marked er den store diesel på 163 hk.
I sidste ende er prisen nok en hindring for at DS5 kan blive Årets Bil 2013 - en startpris på 445.000 kr. er måske ikke urimeligt for en bil af dén karakter, men vi spår den ikke mange chancer i opløbet ...
Flere Årets Bil kandidater
Se også: Subaru XV: Alt for dyr ...
Se også: Mazda CX-5: Årets bedste diesel?
Se også: Skal Ford B-max være Årets Bil?
Se også: Mercedes B-klasse - Årets bil?
Se også: Fiat 500L som Årets Bil?
Fortæl os hvorfor eller hvorfor ikke DS5 skal være Årets Bil 2013.
