TEMA: I dag og i morgen publicerer vi en række artikler om kandidaterne til
Årets bil. Der er 22 af dem - ja faktisk 24 hvis du tæller VW Up/Seat
Mii/Skoda Citigo med. Bil nummer 11 er BMW 3-serie
2013 er åbenbart året, hvor stort set alle nyheder er blevet mere underholdende at køre. Det gælder f.eks. Peugeot 208 og Renault Clio som i deres prisklasse gør det bedre på underholdningssiden end vi har været vant til i årevis. Audi A3 kører også glimrende og det samme gør den nye Volvo V40.
Men du skal ikke sidde bag rattet i mange øjeblikke før du må sande, at den her, BMW'en, slår dem allesammen ud af brættet.
Det er stadig 3-serien, unge i alle aldre stræber efter, når de skal definere den der helt specielle BMW-fornemmelse. Derfor har den bare at være i orden. BMWs vigtigste bil er blevet kønnere, slankere og mere elegant at se på, og hver gang det sker frygter man at det er sket på bekostning af køreglæden.
Tag bare 3-seriens storesøster, 5-serien, der i seneste aftapning er blevet end tand for magelig efter mange kernekunders smag.
Lettere
Bedømt på udseendet kan samme skæbne nemt overgå 3-serien, for visuelt har
de to biler aldrig været mere ens. Hertil kommer at den nye 3'er vokset på
alle leder og kanter. Den er 93 millimeter længere, den har otte millimeter
ekstra hovedhøjde, 20 liter mere bagageplads og 15 millimeter ekstra
benplads på det udskældte bagsæde, som altid har været lidt for trangt. Til
gengæld vejer den op til 45 kilo mindre end forgængeren.
Leasing stadig en mulighed
BMW har i adskillige år været stærke på privatleasing siden - husk at det
var BMW der introducerede begrebet "en femmer for en femmer" - hvilket betød
at du for 6 år siden kunne lease en luksuøs femmer for godt 5.000 kr. om
måneden. Helt så billigt er det ikke længere, men du kan stadig få en 3'er
for menneskepenge. En 316d i leasing koster 4.850 kr. med 35.000 i
udbetaling og 20.000 km om året - og selvom 316d lyder lidt fesent får du
nøjagtig de samme fede køreegenskaber i dén som i de stærkere 3'ere.
Du kan se leasingpriserne på den nye 3'er her.
BMW 3 som Årets bil? Måske, men ikke særlig sandsynligt, for den er simpelthen for dyr - og lur mig om det ikke bliver VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo der løber med laurbærene.
Flere Årets Bil kandidater
Se også: Peugeot er tilbage i førersædet
Se også: Luksus, luksus, luksus
Se også: Subaru XV: Alt for dyr ...
Se også: Mazda CX-5: Årets bedste diesel?
Se også: Skal Ford B-max være Årets Bil?
Se også: Mercedes B-klasse - Årets bil?
Se også: Fiat 500L som Årets Bil?
Fortæl os hvorfor eller hvorfor ikke BMW 3 skal være Årets Bil 2013.
