Vinderen af Årets Bil 2013 blev fundet klokken 13.50 i dag onsdag. En meget
uenig jury bestående af 20 motorjournalister stemte vidt forskelligt, men
slutresultatet var at VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo stod som Årets Bil.
Kåringen blev den en sejr for den biltype, som danskerne tydeligvis også selv har taget til sig. Vinderen af kåringen er således også de suverænt mest solgte biler i øjeblikket.
Trioen fik i alt 116 stemmer, men under hele optællingen fulgtes fire af de fem kandidater tæt ad.
Volvo V40 modtog 111 stemmer
Kia Ceed endte med 109 stemmer
BMW 3-serie modtog 106 stemmer
Men selv den lille Renault Clio havde sine store tilhængere med 83 stemmer - og her på Ekstra Bladet var det netop vores valg, som du kan læse her.
De øvrige biler blev sorteret fra i en ikke offentliggjort primær-afsteming i går tirsdag.
EBs favoritter
På Ekstra Bladet var det dog ikke trillingerne der stod forrest ved den
primære afstemning tirsdag:
Christian Schacht, der er redaktør på Ekstra Bladets trykte udgave havde følgende favoritter: Volvo V40, BMW 3, Kia Cee'd, Renault Clio og Ford B-max
Jens Overgaard, som også er fast mand på Ekstra Bladet, havde følgende favoritter: Volvo V40, VW Up, Kia Cee'd, Renault Clio og Ford B-max.
Anders Berners, redaktør her på EBs bilsite, havde følgende yndlinge: Ford B-max, Fiat 500L, BMW 3-serie, Renault Clio og Peugeot 208.
Vi har igennem de to sidste dage kørt, skrevet og taget billeder af de fleste af nyhederne.
Se også: Endelig en sjov A3'er
Se også: Peugeot er tilbage i førersædet
Se også: Luksus, luksus, luksus
Se også: Subaru XV: Alt for dyr ...
Se også: Mazda CX-5: Årets bedste diesel?
Se også: Skal Ford B-max være Årets Bil?
