Persondata politik

Meget bedre Megane

Renault Megane blevet en meget bedre bil i de fem år den har været på markedet

  • Flot bygget interiør, som stikker af fra mængden.
« Forrige
Flot bygget interiør, som stikker af fra mængden.
1 af 4
Næste »
 

Renault har siden 2008 bevæget sig fra at være en nogenlunde bil ( læs testen her) til at være en bil, der tåler sammenligning med de bedste biler anno 2012. En kombination af lav pris, en fed motor og en kæmpe bunke udstyr gør Megane til en af de mest konkurrencedygtige biler i Golf-klassen.

Karosseri og plads: Den femdørs hatchback er for lille ved bagsædet. Stationcarudgaven med større akselafstand er langt bedre hvad det angår, men med 486 liter ligger Megane Sport Tourer størrelsesmæssigt midt i feltet af de praktiske stationcars i Golf-klassen. Hvad angår rustbeskyttelse er Megane klassens bedste med fem ud af fem stjerner i det svenske rustbeskyttelsesregister.

Motor/gearing: 1,5 dci-motoren har altid været en fremragende motor - så fremragende, at Mercedes vælger at bruge den som basismotor i sit modelprogram (CDI 180). Og med den seneste opdatering er den blevet endnu bedre: Mere lydsvag og med mere bundtræk. Samtidig klarer den 28,6 km på literen. Har du råd og mod på det, kan du overveje den endnu bedre 1,6'er med 130 hk. Det er muligvis markedets bedste diesel - efter vores mening.

Køreegenskaber/komfort: Meganes efter min mening største svaghed har været dens styretøj, som indtil for kort tid siden virkede gummiagtigtig og syntetisk. Men det har Renault fået styr på, så servoen i dag føles som sådan en skal. Det løfter hele oplevelsen af bilen. Til gengæld kunne vindstøjen være bedre undertrykt. Her bliver Megane slået af nyere konkurrenter som Golf og Honda Civic.

Sikkerhed/miljø: Ny generation af anti-piskesmæld nakkestøtter foran, seks airbags og fem stjerner i EuroNCAP gør at du ikke behøver at være bekymret for den passive sikkerhed - Renault har efterhånden en lang tradition for at bygge sikre biler. Og med 28,6 km på literen i 1,5 dieslen - dog ikke 90 hestes udgaven - gør du både miljøet og din tegnedreng en tjeneste.

Udstyr/værdi for pengene: Priserne begynder ved 182.000 kroner for en femdørs 1.6 liters benzin version, mens samme version som stationcar, som har mere plads både i bagsædet og i bagagerummet, blot koster 192.000 kr. Vælger du den næstbilligste stationcar kaldet Expression ryger du op i 203.500 kroner og får bluetooth radio, klimaanlæg, regnsensor, alufælge og tågeforlygter. Med 1,5-diesel (med 90 hk) står den med samme udstyr til 222.000 kr.

Hvad koster bilen og dens dens nærmeste konkurrent at købe med klimaanlæg og fartpilot

Renault Megane 1,5 DCI Expression 110 hk (28,6 km/l) : 240.000 kr.

Hyundai i30 1,6 CRDi Comfort 115 hk (23,8 km/l): 240.000 kr.

Læs om Megane som brugt:

Se også: Ikke som de andre

Det kan Renault Megane

Motor: 1,5 liter diesel og 110 hk.

Topfart: 190 km/t, 0-100 km/t på 12,4 sekunder.

Forbrug: Blandet kørsel: 28,6 km/l

Udstyr: Klima, fartpilot/fartbegrænser, regnføler

Grundpris: 182.000

Plusser: Lav pris og godt udstyr. Kører dejligt

Minusser: Kun to års garanti

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik