Persondata politik

Mercedes til Ford-pris - Årets bil?

Kandidat nummer 4: En Mercedes, der koster som en veludstyret Ford Focus og rummer som en VW Passat? Det lyder som et scoop

  • B-klassen er en rigtig Mercedes, lækkert og komfortabelt affjedret og med et meget begrænset støjniveau.
B-klassen er en rigtig Mercedes, lækkert og komfortabelt affjedret og med et meget begrænset støjniveau.
1 af 1
 

TEMA: I dag og i morgen publicerer vi en række artikler om kandidaterne til Årets bil. Der er 22 af dem - ja faktisk 24 hvis du tæller VW Up/Seat Mii/Skoda Citigo med. Bil nummer 4 er Mercedes B-klasse

I teorien er B-klassen i klasse med Audi A3 Sportback eller den femdørs udgave af BMW 1-serie. De tre biler er nogenlunde lige lange - omkring 435 cm.

Men med 155 cm er Merceren hele 13 cm højere end BMW'en. Og da bilen med stjernen samtidig har opgivet det spøjse dobbeltgulv fra den forrige B-klasse, er det hele blevet omsat til plads - masser af plads - faktisk så meget plads, at det giver mening at tænke B-klasse i stedet for de sædvanlige Passat'er og Mondeo'er.

Næsten Passat-størrelse
Bagagerummet er det eneste, der ikke helt matcher Passatklassen - men med 486 liter kommer du dog med stor sikkerhed ikke til at mangle plads i dagligdagen.

Hvad ellers? Du får elektronisk parkeringsbremse (som jeg som godt ville undvære), et radarbaseret kollisionsudstyr, træthedsføler - og så får du ikke mindst en bil, som på alle måder er velfungerende - og selvom et godt styretøj, og fede sæder ikke tæller med i udstyrslisten, er det noget, som du bliver lykkelig for i hverdagen. Og navigation til den i forvejen indbyggede skærm i instrumentbordet står i blot 5.900 kr.

Lækker mekanik
Og hvordan opleves den så? B-klassen er en rigtig Mercedes, lækkert og komfortabelt affjedret og med en meget begrænset støjniveau. Mekanisk set får du det ikke meget bedre netop nu: Gearskiftet er letgående og samspillet mellem speeder, kobling og gearkasse gør B-klassen meget nem at køre.

Du sidder desuden dejligt højt, har godt overblik og udsigt til et gennemført instrumentbord, som blandt andet indbefatter en skærm, som har forbindelse til drejeknappen i mellem sæderne.

Mercedes har lange traditioner for privatleasing, som giver god valuta for pengene, og B-klassen er ingen undtagelse. En B-180 CDI med 109 hk står i 4.530 kr. om måneden med en førstegangsydelse på 30.000 kr. og 20.000 km om året i tre år. Den kraftigere 200 CDI (som har den samme motor med lidt flere kræfter) koster 600 kr. mere om måneden.

Fortæl os hvorfor eller hvorfor ikke Mercedes B-klasse skal være Årets Bil 2013.

Kandidaterne til Årets Bil 2013

Mikro

Fiat Panda

Seat Mii/Skoda Citigo/VW Up



Mini

Peugeot 208

Renault Clio



Lille mellemklasse

Audi A3

BMW 3-serie

Honda Civic

Hyundai i30

Kia Ceed

Mercedes-Benz A-klasse

Volvo V40



MPV

Fiat 500L

Ford B-Max

Mercedes-Benz B-klasse

Toyota Prius Plus



SUV/crossover

Citroën Aircross

Honda CR-V

Mazda CX-5

Opel Mokka

Subaru XV



El

Renault Fluence Z.E.



Livsstil

Citroën DS5

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik