Persondata politik

TV: Max køreglæde i praktisk bil

Fords nye B-max kører fantastisk og har nogle sjove døre

« Forrige
1 af 4
Næste »
 

Kampen i det lille B-segment er benhård - og bilfabrikkerne forsøger konstant at finde nye måder at tiltrække de kritiske kunder på.

Det har taget Ford lang tid at opfinde en afløser til Fords seneste mini-MPV- den bedagede Fusion, som gik ud af produktion i 2011. Fire år siger Ford selv, at udviklingen har taget fra første tanke til den færdige produktionsbil - og det er for lang tid, når konkurrenterne sprøjter mini-mpv'er ud og har gjort det i årevis.

Opel var klar med Meriva, som for over to år siden overraskede med bagudvendte bagdøre og yderst fleksibelt bagsæde og ikke mindst Citroen C3 Picasso, som med kontante priser bliver den hårdeste konkurrent i Danmark

Børnetække
Men nu er den her langt om længe, og uden at have prøvet konkurrenterne op mod den nye B-max vi tør godt sige, at der er tale om en bil, som på flere måder matcher og overgår konkurrenterne - og på andre områder falder igennem.

For at skille sig ud har Ford fjernet den såkaldte b-stolpe. At det har været en vanskelig opgave siger næsten sig selv. B-stolpen har normalt en afgørende betydning, både for stivheden, kollisionssikkerheden. De to fordøre åbner normalt og bagdørene er skydedøre - hvilket i sig selv er en enorm styrke, når ungerne skal ind og ud af bilen på en snæver parkeringsplads.

Fed topmodel
Det ér smart og super veludført - men konceptet bider sig selv lidt i halen, fordi Ford B-max trods alt er en lille bil. Og selvom den samlede åbning er omkring 1,5 meter er adgangen til bagsædet ikke så nem, som man kunne ønske sig. Sidder der en stor fører bag rattet - over 185 cm - forsvinder pladsen ved bagsædet - og dermed den fine adgang - som dug for solen.

Heldigvis har B-max flere esser i ærmet - et par fine motorer og et sæt superfede køreegenskaber. Vi kørte topmodellen med den superlækre 1.0 Ecoboost-motor, som vi har rost i flere omgange. En motor som giver bilen masser af overskud, lavt støjniveau og køreglæde.

Max køreglæde
Køreglæden bliver boostet af et sæt fine køreegenskaber - et skarpt styretøj og en levende undervogn, som gør B-max overlegen på køregenskaber - både på små veje og når du kører 170 på motorvejen. Det spiller.

Men - og sådan et er jeg nødt til at smide ind - og det er prisen, kære Ford. B-max ligger fint på linie med Opel Meriva med en startpris på 214.000 kr. Opelen, som er en markant større bil, koster 212.000 - og de to biler følges ad side om side efterhånden som motorerne bliver større og udstyret federe. Problemet er bare at Meriva i forvejen er for dyr. En C3 Picasso, som er mere rummelig, står til 170.000 kr. - og det bliver målestokken for de prisbevidste danskere.

Se testen af konkurrenterne: Kia Venga,Opel Meriva,Fiat 500LCitroen C3 Picasso,

B-max og konkurrenterne:

Ford B-max
Motor: Fire cylindre, benzin, 1,4 liter

Effekt: 90 hk ved 5750 o/min.

Moment: 125 Nm ved 4000 o/min.

0-100 km/t: 13,8 sek.

Topfart: 171 km/t.

Forbrug: 16,7 km/l

Længde/bredde/højde: 407/175/160 cm

Pris: 214.000 kr.

Styrke: Skydedøre, køreegenskaber



Opel Meriva
Motor: Fire cylindre, benzin, 1,4 liter

Effekt: 100 hk ved 6000 o/min.

Moment: 130 Nm ved 4000 o/min.

0-100 km/t: 13,9 sek.

Topfart: 177 km/t.

Forbrug: 17,5 km/l

Længde/bredde/højde: 429/181/161 cm

Pris: 212.000 kr.

Styrke: Adgangsforhold og plads



Citroen C3 Picasso
Motor: Fire cylindre, benzin, 1,4 liter

Effekt: 95 hk ved 6000 o/min.

Moment: 135 Nm ved 4000 o/min.

0-100 km/t: 12,3 sek.

Topfart: 178 km/t.

Forbrug: 15,9 km/l

Længde/bredde/højde: 408/173/163 cm

Pris: 170.000 kr.

Styrke: Pris, plads

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik