TV: Den bedste familiebil?

VW Touran har fået en hård konkurrent i Opel Zafira Tourer, men begge to savner noget

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

I 1996 udførte Renault en tæt-på-genistreg med den multianvendelige Scenic, som satte scenen for hvordan en lille familiebil kunne indrettes. Og snart piblede konkurrenterne frem med deres udgave af altmuligbilen i medi-format.

Se alle billederne af bilerne her.

Opel var med Zafira 1 det første mærke, som viste at det kunne lade sig gøre at forsyne en biler i denne størrelse med syv sæder. Og den blev en enorm succes. Og efter en god betænkningstid fulgte VW trop med sin Touran - en kasseformet praktisk bil, der ligesom Zafira kunne fås med 7 sæder. Touran har siden 2003 gennemgået to facelift, senest i 2010, og i dag fremstår Touran, selvom den står til udskiftning i 2013, stadig fuldt ud moderne MPV med markedets bedste motorer og en indretning, som gør, hvad den skal.

Zafira 3 eller Zafira Tourer, som den hedder, er 26 cm større end Touran, og svarer i størrelse til mere til VW Sharan eller Ford S-Max. Men de to ligger i en helt anden liga på prisen, og derfor er Opel Zafira Tourer og Touran det rette match i denne test.

Match er også navnet på VW's seneste udstyrsserie, som i Tourans tilfælde betyder at du får lækkert udstyr til en anstændig pris. Match-betegnelsen er også et udtryk for at modellens dage er talte efter 10 succesfulde år, og det kan trække ned, når du skal sælge den igen om tre år.

Selvom alderen ikke trykker, må Touran må se sig overhalet af Zafira hist og her, og især på indretningen. Opel er uofficiel verdensmester i smart indretning, og med Zafira Tourer viser Opel endnu engang viser, hvordan sådan en MPV skal skæres. Men VWs motor opleves simpelthen kvikkere - mest fordi Opelen er decideret sløv med mindre du pisker motoren rundt i gearene.

Fælles for dem er, at de savner dog de skydedøre, som gør konkurrenter som Ford Grand C-Max og Mazda5 enormt anvendelige.

Karrosseri og plads (1-0 til Opel) Zafira er 26 cm længere, og det mærkes især i bagagerummet. Men Touran mere kasseformede karosseri gør forskellen tæt på ligegyldig. Bagagerummet med syv sæder oppe er alligevel ubrugeligt i begge biler. VW'en praler af masser af 39 sædekombinationer, men selvom vi gerne tror på det, er Zafira'en VW overlegen på praktisk indretning. Alene adgangen til 3. sæderække er langt nemmere.

Bag rattet: (1-0 til Touran) Touran: Konservativ VW-oplevelse, som vi kender det. Alt emmer af kvalitet, og knapperne sidder, der hvor du husker, de sad sidst du kørte VW. VW Golf er ikke langt væk, og det er bestemt ingen kritik. Mekanisk set er Touran stadig forrest. Opel ser smart ud, og kun siddehøjden og det store panoramavindue afslører, at du ikke sidder i en Astra GTC.

Under skallen (1-0 til Touran) VW er verdensmester i motorer og gearkasser, og det mærkes. 1,4'eren gør det godt i Touran, mens samme størrelse motor i Zafira føles ugidelig og mindre underholdende. Og det er ses også i sprintdisciplinen 0-100, hvor Touran slår Opel med mere end et sekund. VWs automatgear er lækkert, men med 36.000 kr. også dyrt. Automatgear til Zafira koster blot 15.000 kr. Det bør du klart overveje, fordi det kompenserer for den flade motor.

Udstyr: (1-0 til Opel) Opel Zafira i Cosmo-udstyr er fedt og lækkert med et lækkert panorama-vindue, 17 tommer fælge, en smart flexkonsol imellem sæderne, elektrisk håndbremse, som fylder mindre (men er irriterende at betjene) og klimaanlæg som standard. VW'en har til gengæld et system, der parkerer for dig. Men for de fleste vil det være en gimmick, som aldrig bliver brugt - eller opdaget.

Køreegenskaber: (1-0 til Touran) Begge biler er velkørende med god balance, når det går tjept. Opel deler foraksel med Insignia og bagaksel med Astra, og da ingen af dem er dynamiske vidundere, er Zafira det heller ikke. Styretøj kræver tilvænning, men når først du har fundet dig tilrette med det, har du en fin langturscruiser i den. Touran kører på velgennemprøvet teknik, og det kan mærkes - især når du kører ligeud, hvor Touran ligger klippestabilt uanset hastighed. Og den slags tæller stort i en langtursbil.

Hvilken én ta'r vi? Ingen af dem, Opelen er flot, smart indrettet, men svigtet af motoren, og Touran er trods sin suveræne teknik og fine køreegenskaber for konventionelt indrettet. Skal jeg give 400.000 for en bil i den klasse, går jeg efter en Mazda5, som er ligeså godt indrettet som Opel Zafira, har praktiske skydedøre og en fed 1,6 liters diesel til en lidt lavere pris end de to andre. Se et TV-indslag med Mazda 5 her

Opel Zafira eller VW Touran

Opel Zafira Cosmo 1,4 Turbo - 140 hk

Motor: 1,4 liter benzin med 140 hk og 200 Nm

Topfart: 200 km/t, 0-100 km/t på 10,7 sekunder.

Forbrug: Blandet kørsel: 15,9 km/l (fabrikstal)

Pris: 375.500 kroner. (+15.000 kr. for automatgear)

Plus: Gennemtænkt indretning

Minus: Slap motor



VW Touran 1,4 TSI Match

Motor: 1,4 liter benzin med 140 hk og 220 Nm.

Topfart: 212 km/t, 0-100 km/t på 9,5 sekunder.

Forbrug: Blandet kørsel: 15,2 km/l (fabrikstal)

Pris: 366.500 kroner. (+36.000 for automatgear)

Plus: Bedre motor

Minus: Konventionel indretning, på vej ud

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik