Persondata politik

Ekstra Bladet klassik: Bil spiller kendt melodi

En af de første biler vi testede på Ekstra Bladet TV, var en Renault Laguna - gense den sjove test

« Forrige
1 af 2
Næste »
 

Lukker man for et kort øjeblik øjene bag rattet på den nye Renault Laguna, er det svært at finde det franske islæt i den nye Renault Laguna. Og heldigvis for det. Den forrige Laguna, Laguna 2, var nemlig en anelse for fransk og skulle lidt for ofte på værksted.

Den nye Laguna er en helt anderledes historie: Materialerne er overbevisende, dørene smækker med et svup og selv hullede skovveje kunne ikke fremprovokokere knirkelyde i vores testbil: en Renault Laguna 2.0 Dynamique. Renault understreger alvoren i budskabet ved at give klassens bedste garanti på tre år eller 150.000 km.

Laguna rummer fornuftig, men slår ingen pladsrekorder. Både VW Passat og Ford Mondeo er større. Men vigtigst af alt: Laguna er ligeså rummelig som den nye Citroen C5, som er Lagunas største konkurrent.

Til gengæld er Laguna næsten 200 kg lettere end C5. Det vidner om et teknisk højt niveau og har stor betydning for både brændstoføkonomi og bilen evner i kurver og sving. Og på det punkt gør Laguna det ligeså godt som både Passat og Mondeo.

Renault har fået styr på den elektriske servostyring, som hidtil ikke har været særlig fornøjeligt at betjene. I sin seneste generation er styretøjet både præcist og tilpas direkte til at gøre det sjovt at styre Laguna. 18-tommer hjulene på den testede Laguna, har dog sikkert sin del af æren for den gode underholdning.

17-tommer hjul er standard, men 18-tommer hjulene fås for blot 4.900 kr.

Laguna fås i fire udstyrsniveauer, Authentique, Expression, Dynamique og Privilège. Det to midterste niveauer giver absolut mest mening, fordi udstyr og priser passer godt sammen her. Expression giver dig for eksempel klimaanlæg, elruder ved bagdørene, læderrat og regnsensor for 17.000 kr. ekstra i forhold til den billligste Authentique.

Næsthøjeste hedder dynamique og giver også god mening, fordi du for omkring 15.000 kr. får 17 tommer alufælge, et sportsrat, et stort stereoanlæg med mp3-afspiller og lækrere sæder med læderkanter.

Og så får du en fartpilot med en genial fartbegrænserfunktion, som ikke bruger advarselstoner, som man er vant til fra mange biler. Når du har nået den forud fastsatte fart, fornemmer du at speederen rammer gulvet uden at den gør det. Træder du hårdere, overvindes modstanden, så du kan få lov at overhale på sikker facon. Det er smart.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik