Persondata politik

TEST: Chevrolet Cruze med fem døre

Chevrolet Cruze har fået en ekstra dør og en lavere pris

 

Stationcarverversionen af Chevrolet Cruze dukker op til efteråret, og indtil da må du affinde dig med modellen med fem døre, som dog er langt mere anvendelig end den firedørs model.

Den eneste forskel på sedan'en og denne testbil er den store, praktiske bagklap.

Det praktiske først: Bagagerummet snupper ifølge Chevrolet 413 liter gennem en stor bagklap og over en høj læssekant. Det er godkendt, men heller ikke mere. En Skoda Octavia, som er den bil, der kommer tættest på Cruze med fem døre, er væsentigt mere praktisk og fremfor alt større med hele 560 liter. Den ringere plads gælder også ved bagsædet, hvor Cruze mangler benplads i forhold til Octavia.

Godt med skub
Til gengæld er motoren i orden i denne udgave af Cruze: en magtfuld toliter diesel med 163 hk og 360 Nm - her kommer du næppe til at savne noget.

Det samme gælder udstyret, som er utrolig righoldigt til prisen: Du får både elektronisk styret aircon, læderrat, fire elruder, 16 tommer alu, parkeringsfølere og fartpilot for en pris på 250.000 kr. Det er godt gået, når en tilsvarende Skoda Octavia Elegance står til 314.000 kr. På den anden side skal du nok heller ikke regne med at få helt så meget for Chevrolet'en, når du sælger den igen. Skoda er et bedre brand herhjemme.



Test af Chevrolet Aveo - kører godt men lugter skidtTest af Chevrolet Aveo - kører godt men lugter skidt



Lige under Opel
Bag rattet føler jeg mig godt tilpas. Den tarvelige billigbilfornemmelse man har i de den mindre Aveo er pist borte. Der er dog et stykke vej op til den finish du finder i en Opel Astra, som er Opels modstykke til Cruze.

Man skal ikke have kørt ret meget Opel for at kunne genkende knapper og greb på instrumentbordet i Cruze. Interessant nok er Cruze mere intuitiv at betjene end de nyeste Opel'er som kræver både lup og teknisk flair for at du kan finde rundt i knapperne.

Fin gearkasse
Den sektrins gearkasse er velfungerende og Cruze kører faktisk også ret kompetent - både komfortabelt og støjsvagt. Og du sidder dejligt i de store forsæder.

Chevrolets priser har altid været lidt spegede - fordi importøren har for vane at opgive fiktive førpriser, som bilen aldrig er blevet solgt til. De 250.000 kroner for 2,0 VCDI LT kalder Chevrolet for en kampagnepris, og det er en absolut fair pris - men lur os om prisen kommer til at stige til de 294.000 kr. igen.

Næppe!

Chevrolet Cruze 2,0 VCDi LT 5-dørs

Motor: 2,0 liter diesel med 163 hk og 360 Nm

Topfart: 205 174 km/t, 0-100 km/t på 9,9 sekunder.

Forbrug: Blandet kørsel: 17,9 km/l (fabrikstal)

Pris: 250.000 kr.

Helt kort
Cruze er koreansk Chevrolets modelrække i Golf-klassen. Introduceret for to årgange siden som 4-dørs sedan, men nu suppleres karrosseri-udvalget med den 5-dørs hatchback-udgave. Rent teknisk står Cruze på samme platform som Opel Astra.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik