Test: Renault Grand Scenic 1,5 dci

Franskmændene kører den ind med minimalt prisskilt på en rummelig og velfungerende bil

  • Renault Grand Scenic har hverken skyde- eller selvmordsdøre, men den har klassens bedste prisskilt lige nu.
« Forrige
Renault Grand Scenic har hverken skyde- eller selvmordsdøre, men den har klassens bedste prisskilt lige nu.
1 af 4
Næste »

EKSTRA Forbrug

Hent flere
 

Når alt andet er prøvet, så vender man tilbage til det danske alt-eller-intet-udgangspunkt: Hvad koster den?

Renault kører med kampagnepriser, konkurrenterne slet ikke kan være med til. Men så er der heller ikke mere at forhandle om, når du står i butikken.

Alligevel virker det usandsynligt, at de mest umiddelbare konkurrenter kan matche den franske enegængers brutale prispolitik – Renault Grand Scenic lægger ud med forårspris på 200.000 rent.

LÆS OGSÅ: Renault sænker priserne

Vi har testet den i Expression-udstyr med 1,5-liters hjemmebygget dieselmotor, og det hele spiller lige i den brede familiefavn med Renaults 'enten ka' man li' det, eller også ka' man ikke-design'.

Sædearrangementet kan justeres efter behov, men skal man bruge den bageste sæderække, må den mellemste række finjusteres, så de mindste giver benplads til de største. Derfor fungerer Grand Scenic også bedst som rejsebil for fem. Så er der rigeligt med benplads på bagsædet og hele 564 liter bagageplads.

Gennemtænkt brøler
Men bare fordi man er billig, kan man jo godt have noget at byde på. Og det har Grand Scenic. Et par af detaljerne er simpelt geniale. For eksempel har den et lille rum under gulvet ved førersædet, hvor du kan opbevare værdier, mens du er i skoven og motionere. Det er skjult af gulvmåtten, så det ikke frister svage sjæle.

LÆS OGSÅ: Den bedste 5'er

Og det har sikkert været den samme tanke, der var fremherskende under issen på tegnedrengene i Paris, da de slog den dejlige kardanboks op på tegnebordet. Gearstangen bor perfekt for hånd og øje, og så frigiver den plads på gulvet.

'Her anbringer vi da kopholderne,' jublede de – på fransk.

'Og her bagved anbringer vi en super lækker armlæn-boks med opbevaringsplads og den tjekkede betjening af boardcomputer og GPS. Vi er bare så langt fremme, mes amis.'

Men hvordan intelligente mennesker i så mange led helt frem til produktionen kan overse, at adgangen til de to kopholdere er umuliggjort, står hen i det uvisse.

Fyldt med udstyr
Men så er det også slut med perfiditeterne herfra. For selv om Grand Scenic 1,5 diesel med 110 hk, EDC-gear ikke sparker sig helt til tops på køreegenskaberne i klassen, så lever den op til alle børnefamiliens krav om plads og fleksibilitet, samtidigt med at den stopfyldt med komfortudstyr som klimaanlæg, fartpilot med fartbegrænser og multifunktions-computerskærm og alt i sikkerhedsudstyr, kaster sig ind i kampen om de storformerende familiekunder.

LÆS OGSÅ: 5, 6 eller 7 sæder - hvad skal du vælge?

320.000 kroner for en diesel-MPV med syv, der går 20 km på literen, er ganske enkelt langt under konkurrenternes priser – og det endda for udgangspunktet med manuelt gear og basisudstyr.

Dertil kommer, at Renault hele foråret kører med kampagnerabatter, så den med manuelt gear fås til 265.000 kroner.

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik