Indlæser...

Sms giver 23 gange større risiko for ulykke

En sms under kørslen øger risikoen for kollission 23 gange, viser ny undersøgelse

12:46, 28. jul 2009 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

Det er ikke smart at tjekke sin sms mens man kører. (Foto: Colourbox)
Det er ikke smart at tjekke sin sms mens man kører. (Foto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det nu bevist: Det er ikke smart at skrive sms'er, mens man kører bil.

Faktisk øger det risikoen for kollision med 23 gange, viser en ny undersøgelse.

Forskere på Virginia Tech Transportation Institute registrerede igennem 18 måneder bilisternes kørevaner på de større veje, ved hjælp af kameraer installeret i førehuse på lastbiler, skriver New York Times .

Da optagelserne blev analyseret viste det sig, at de som læste og skrev sms, mens de kørte, havde en markant større risiko for at støde sammen med andre.

Fem sekunder
Typisk havde de sms-glade førere taget øjnene væk fra vejen i bare fem sekunder, inden et sammenstød fandt sted. På grund af den høje fart på motorvejen, var det tid nok til, at det kunne nå at gå gruelig galt.

Tom Dingus, der er chef for Virginia Tech instituttet, siger, at undersøgelsen sender en klar besked:

- Du skal aldrig gøre det (sende sms under kørsel, red.). Det burde være ulovligt, er hans kommentar.

I USA er sms under kørslen ulovligt i 14 stater, mens de øvrige 36 tillader det.

Det er ikke kun i USA, at folk har svært ved at holde fingrene fra sms'en mens de er på vej fra A til B: Frederiksberg Kommune har netop kørt en kampagne, der advarede cyklister imod at tjekke sms mens de kørte.

Annonce