Indlæser...

Ny Mclaren MP4-12C i konkurrence med Ferrari 458 Italia

Den nye McLaren P11 har skiftet navn til MP4-12C, men det er den ikke blevet langsommere af. McLaren har selv bygget en 3,8 liters V8 med to turboer og 600 hk

13:41, 09. sep 2009 | Alexander Borch Nielsen

Annonce

Annonce

Annonce

Alle bilentusiaster husker den legendariske McLaren F1 der kom ind fra sidelinjen og bøllebankede Ferrari og Porsche. Nu er englænderne ude efter at gentage kunststykket. Denne gang med en konkurrent til den kommende Ferrari 458 Italia og Porsche 911 Turbo.

Den hjemmelavede motor rækker til en 0-100 tid på mindre end 3,5 sekunder og en topfart på mere end 320 km/t. McLaren har dog endnu ikke opgivet præstationsdata. Men endnu mere imponerende oplyser McLaren, at motoren har verdens laveste forhold mellem effekt og CO2 (hk/CO2) - også selv om man regner dieselbiler med.

MP4-12C er som noget helt nyt bygget efter et princip hvor kabinedelen er støbt i ét stykke, og i lighed med McLaren F1 skulle det give lav vægt. Også lavere end konkurrenterne fra Italien og Tyskland.

Gearkassen bliver en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse med skiftepaler bag rattet ligesom konkurrenterne. MP4-12C må dog undvære bremser i kulfiber, da McLaren mener, at gammeldags stålbremser er ligeså effektive.

Produktionsstarten er ikke fastsat, men McLaren oplyser, at de regner med at producere 1.000 biler om året fra 2011 og frem

Bilen præsenteres på Paris Motor Show 2010 den 2.-17. oktober.

Annonce