Indlæser...

Taberne blev sejrherrer

Tyskerne og japanerne laver de mest holdbare biler, viser fejlstatistik over syn af fire år gamlemodeller

16:30, 13. feb 2010 | Torben Kristensen

Annonce

Denne Ford Fusion fra 2005 var den mest fejlfri bil blandt de synede 4-årige i 2009. (Foto: Finn Frandsen)
Denne Ford Fusion fra 2005 var den mest fejlfri bil blandt de synede 4-årige i 2009. (Foto: Finn Frandsen)

Annonce

Annonce

Tyskerne og japanerne tabte den sidste verdenskrig med et ordentligt brag, men de har siden vundet et andet slag, når det gælder om at lave holdbare biler med færrest fejl.

Tallenes tale er tydelig i en statistik, der er offentliggjort af Applus Bilsyn. Her fremgår det, hvor mange fejl der blev fundet på en bilmodel for hver 100, når de for første gang kom til syn efter fire år. Kun modeller, hvor der var mindst 100 vogne til syn indgår.

Selvfølgelig kan det påvirke resultatet, at dem, der køber lidt dyrere biler, nok også er tilbøjelig til at ofre mere på deres vedligeholdelse, så de på den måde klarer synet bedre. Men alligevel er tendensen helt klar.

Tilfredse arbejdere
En vigtig forklaring på de gode tyske og japanske resultater er, at firmaerne her behandler deres arbejdere bedre, når det gælder løn og arbejdsforhold. Så får fabrikkerne også mere kvalitetsarbejde - og færre fejl på bilerne.

Omvendt er det gået i meget liberalistiske lande, hvor ejerne bare har været ude på at betale arbejderne så lidt som muligt og selv score den kortsigtede profit. USA’s bil-industri er i krise, og i England er den nærmest forsvundet.

De middelmådige resultater for franske og italienske biler skyldes nok mere manglende tradition for at prioritere holdbarhed som en kvalitet.

Ford fra Tyskland
I undersøgelsen kommer Ford Fusion ud som den bedste bilmodel efter fire år. Det er ganske vist et amerikansk mærke fra Detroit, men bilerne i Danmark er lavet på koncernens fabrikker i Tyskland.

Generelt domineres den bedste ende i statistikken af Ford, den tyske VW-koncern - der også omfatter Audi - og Toyota.

Et par svenske Volvo'er - og mere overraskende - en Fiat Punto er også med pænt fremme.

Svenske Saab, der netop er reddet på målstregen, er kun en anelse bedre end gennemsnittet med sin 9-3 Sport Sedan.

Peugeot bedste franske
Den bedste franske bil er en varevogn, nemlig Peugeot Partner, i den bedste halvdel. Blandt personbilerne er den bedste en 407’er, som er lidt dårligere end gennemsnittet.

I det hele taget klarer Peugeot sig bedst blandt franskmændene, mens søstermærket Citroën fra samme koncern kommer meget dårligere ud og står for den absolutte bundskraber med C5-modellen.

En anden overraskelse er, at et luksusmærke som Mercedes, hvor man ellers skulle have betalt for kvalitet og dermed færre fejl, får sin E-model placeret dårligere end gennemsnittet.

Kvalitet kan være dyr
Som bilkøber kan man dog ikke altid bruge sådan en statistik til at vælge bil.

Som hovedregel betaler man nemlig betydeligt mere for de dyre biler, der har færre fejl og reparationer.

Så måske er det alligevel billigere med en række værksteds-regninger på småfejl på en billigere bil frem for at købe en kostbar ny model. Især hvis man ikke kører så meget, for så slides bilen jo heller ikke i samme omfang - og så opstår der flere fejl.

Men omvendt kan man roligt regne med, at de mærker, der allerede efter fire år har mange fejl til syn, også skal mest på værksted og bliver dyre i drift, når de bliver endnu ældre.

Klik her og se statistikken over fejlene i 4 år gamle biler.

Annonce