Nu gi’r jeg den snart væk

7

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Hun er kendt for sit gode humør, sit knaldrøde hår og for det børneteater, hun siden 1969 har lavet på sit teater, Riddersalen, på Frederiksberg.

Men Jytte Abildstrøm er også en stor aktivist indenfor økologi, hvilket i den grad præger hendes syn på biler.

- Siden 1987 har jeg været aktiv i økologibevægelsen, og bor blandt andet i et økologisk bofællesskab sammen med 100 andre i det nye kvarter, Trekroner, lidt uden for Roskilde.

Engagementet i miljøet fik oprindeligt Jytte Abildstrøm til at investere i en el-bil, som hun dog senere måtte opgive.

Udskældt miljø-bil
- Den kørte simpelthen for langsomt. 43 kilometer i timen. Det går altså ikke, når man skal køre turen fra Roskilde ind til Frederiksberg, så jeg gav bilen væk til en fyr ovre på Bornholm.

Siden investerede hun i en lille VW Lupo, som efter sigende skulle være noget af det mest miljøvenlige, der fandtes.

Men efter noget tid fik den pludselig en masse skældud for slet ikke at være miljørigtig nok. Desværre bliver miljødebatten tit meget vred og hidsig.

Et af mine hovedmål er, at vi skal snakke pænt og hjælpe hinanden til at hjælpe kloden, så vi sammen kan bekæmpe klimaforandringerne, siger den 75-årige skuespiller og teaterdirektør.

I dag kører Jytte Abildstrøm i en lille VW Fox, men heller ikke den er miljørigtig nok til den livlige dame.

- Den kører vist omkring 18 kilometer på literen, hvilket er fint, men jo slet ikke godt nok. Så når jeg nu i februar laver generationsskifte og trækker mig lidt i baggrunden inde på Riddersalen, er det min plan at give bilen væk.

- I stedet vil jeg melde mig til en delebilsordning og i det hele taget blive meget mere hjemme. På den måde gavner jeg miljøet bedst.

Ændringer nedefra
Jytte Abildstrøm mener nemlig ikke, at vi skal vente på politikerne, når det kommer til klimaet.

- Ændringerne skal komme nedefra. Fra dig og mig. Vi skal ikke være så bange for at miste vores ego og vores materielle goder, de ting betyder jo alligevel ikke så meget.

- Så længe vi kan sige til vores børn, at der også er en klode til dem, når de bliver voksne, er alt andet jo nærmest ligegyldigt.