Indlæser...

Ny VW Touareg

VW præsenterer en ny Touareg, der er op til 208 kilo lettere end forgængeren og fås med hybridmotor

14:30, 11. feb 2010 | Nikolaj Karlshøj, bilenonline.dk

Touareg har fået er mere skarpt og dynamisk udseende. (Foto: VW)
Touareg har fået er mere skarpt og dynamisk udseende. (Foto: VW)

Annonce

Annonce

Annonce

Store og tunge SUV’er er ikke populære og er udråbt som de store miljøsyndere, men det har ikke afholdt VW fra at udvikle en ny version af deres luksus SUV Touareg. Og VW er gået grundigt til værks for at reducere den store SUV’s miljøbelastning ved at trimme den og smide nogle kilo, så den skal bruge op til 20% mindre brændstof på at slæbe sig selv rundt.

Den nye Touareg har fået samme mere kantede look, som vi kender fra Golf og Polo, og den er vokset en anelse til 476 cm i længden (+40 mm) og 290 cm mellem akslerne. Men med en højde på 171 cm (-20 mm) er den også blevet lavere.

Samtidig er den blevet mere rummelig og fleksibel, idet bagsædet eksempelvis kan forskydes i længderetning med op til 160 mm, og bagagerummet rummer 580 liter, som kan udvides til 1.642 liter, hvis bagsædet lægges ned.

Touareg kommer i tre motorversioner startende med en 3-liters V6 TDI dieselmotor, der yder 240 hk og 550 Nm og klarer 13,5 km/l ved blandet kørsel. Der kommer også en 3,6-liters FSI benzinmotor, der yder 280 hk og 360 Nm samt en 4,2-liters V8-dieselmotor med 340 hk og hele 800 Nm.

Touareg som hybrid
Som noget nyt kommer Touareg også i en hybrid-version, hvor en 3-liters V6 kompressor benzinmotor med 333 hk er kombineret med en 52 hk stærk el-motor, der er monteret mellem motor og transmission. Touareg Hybrid kan køre op til 50 km/t på el-motoren alene, og er i stand til at køre 12,2 km/l ved blandet kørsel, hvilket er fornemt for en stor SUV, der når 100 km/t på 6,5 sek. og har en topfart på 250 km/t.

Alle versioner af Touareg er standardudrustet med en ny otte-trins automatgearkasse og start-stop automatik.

VW Touareg er også standardudrustet med et 4motion permanent firehjulstræk med Torsendifferentiale, men du kan også bestille den med 4xmotion firehjulstræk, der har reduktionsgear og et centerdifferentiale og differentialespær på bagakslen.

VW Touareg introduceres i løbet af sommeren i Danmark.

Læs den oprindelige artikel her.

Annonce