Indlæser...

Se lynhurtig motorcykel trylle

En ekstremt kraftig BMW-motorcykel accelererer til 100 på 2,9 sekunder. Se her om det er nok til at udføre en gammel tryllekunst

20:00, 08. mar 2010 | Christian Richter

Annonce

193 hestekræfter er den lette BMW-motorcykel udstyret med. Se på video'en om det er nok til at trække dugen væk uden at smadre glassene. (Foto: BMW)
193 hestekræfter er den lette BMW-motorcykel udstyret med. Se på video'en om det er nok til at trække dugen væk uden at smadre glassene. (Foto: BMW)

Annonce

Ingen kan være i tvivl om, at BMW's motorcykel med betegnelsen S 1000 RR er ekstremt hurtig. 193 hestekræfter til en vægt på 204 kilo med fuld tank taler sit eget tydelige sprog.

Med så lavt et vægt/effektforhold skal accelerationen blive knusende. Og det varer da også kun 2,9 sekunder, før BMW'en runder 100 km/t. Tophastigheden skulle ligge på den skræmmende side af 300 km/t.

Det har fået BMW til at lave et lidt alternativt eksperiment med deres hidtil kraftigste motorcykel til gadebrug. De har nemlig spændt 'muskelbundtet' for en dug, som dækker et langbord fyldt med service. Meningen er, at motorcyklen skal trække dugen væk under glas og porcelæn, som tryllekunstnerne altid gjorde før i tiden. Resultatet kan du se på video'en ovenfor.

Hvis du kunne tænke dig at lave et tilsvarende tryllenummer derhjemme (hvad vi dog fraråder på det kraftigste), så må du hoste op med 271.000 kroner for BMW-motorcyklen her i Danmark.

Klik på billedet herunder for at komme ind på det nye nummer af Ekstra Bladet Motor:

Annonce