Indlæser...

Chevrolet Corvette Grand Sport

Chevrolet har peppet deres Corvette op til ræs, og kalder den Grand Sport

12:00, 14. mar 2010 | Alexander Borch Nielsen

Annonce

Grand Sport har bredere dæk, fastere undervogn og en gearing efter kundens ønske. Og den tager sving med op til 1 g. (Foto: Chevrolet)
Grand Sport har bredere dæk, fastere undervogn og en gearing efter kundens ønske. Og den tager sving med op til 1 g. (Foto: Chevrolet)
  • Tema

Annonce

Amerikanerne har taget deres Chevrolet Corvette Grand Sport med til Geneve Motor Show 2010 for at vise europæerne, hvordan man bygger en sportsvogn.

Den klassiske amerikaner har i denne version en 6,2 liters V8’er med 430 hestekræfter og 575 Nm. Vælger man et opgraderet udstødningssystem som ekstraudstyr, stiger effekten til 436 hk og 580 Nm.

Grand Sport er afløseren for Z51-opgraderingen, og den fokuserer i højere grad på køreegenskaber i forhold til en normal Corvette. Grand Sport har bredere dæk, fastere undervogn og en gearing efter kundens ønske.

Derudover er modeller med manuel gearkasse udstyret med tørsumpsmøring, og batteriet ligger bag i bilen for bedre vægtfordeling.

Anstrengelserne sætter Grand Sport i stand til at tage sving med 1 g.

Bremseskiverne stammer fra ZO6 og måler 355 millimeter, så man effektivt kan høvle farten af igen.

Annonce