Indlæser...

Volkswagen beklager regnefejl

Volkswagen lovede i januar en startpris på 179.000 kroner for en Polo BlueMotion. Prisen bliver i stedet 175.000 kroner

15:37, 17. mar 2010 | Alexander Borch Nielsen og Ekstra Bladet

Annonce

VW sænker prisen på Polo BlueMotion med 4.000 kroner i forhold til den pris de oplyste i januar. Dermed starter prisen på 175.000 for den lille bil. (Foto: VW)
VW sænker prisen på Polo BlueMotion med 4.000 kroner i forhold til den pris de oplyste i januar. Dermed starter prisen på 175.000 for den lille bil. (Foto: VW)

Annonce

Polo BlueMotion kører op til 30,3 km/l. Derfor bliver modellen begunstiget af en mindre afgift end biler med knap så god brændstoføkonomi. Det er denne afgiftsnedsættelse, som Volkswagen med prisnedsættelsen på 4.000 kroner, lader de danske kunder komme til gode.

BlueMotion er navnet på de VW-modeller, der kører langt på literen. Volkswagen har simpelthen optimeret den eksisterende teknik på en række punkter. Blandt andet har den nye Polo BlueMotion en nyudviklet 3-cylindret 1.2 liters TDI-motor. Polo BlueMotion er desuden udstyret med Volkswagens start-stop-system, et energi-genvindings-system og karosseriets aerodynamik er optimeret.

Polo BlueMotion kan opleves hos de danske Volkswagen forhandlerne fra slutningen af april. De kunder, der allerede nu har bestilt en Polo BlueMotion 30,3 km/l får også den ekstra rabat på 4.000 kr.

Annonce