Indlæser...

Daimler afliver Maybach

De kolossale luksusbiler fra Maybach synger på sidste vers, da de aldrig rigtig har slået an hos de stenrige kunder

08:00, 19. mar 2010 | Alexander Borch Nielsen

Maybach har alt det luksusudstyr en oliesheik kan drømme om. Alligevel har Maybach aldrig fundet sin salgsmæssige plads blandt Bentley og Rolls-Royce. (Foto: Maybach)
Maybach har alt det luksusudstyr en oliesheik kan drømme om. Alligevel har Maybach aldrig fundet sin salgsmæssige plads blandt Bentley og Rolls-Royce. (Foto: Maybach) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Selvom den har ALT i udstyr og endda flyagtige sæder i bag, så ejerne kan smække benene op, mens chafføren tager rattet, har Maybach aldrig fundet sin salgsmæssige plads blandt Bentley og Rolls-Royce.

I den absolut øverste klasse handler det nemlig ikke kun om luksus, men i lige så høj grad om prestige. Og her ser mange potentielle kunder en Maybach som en forlænget Mercedes S-klasse.

Derfor planlægger Daimler nu at udfase mærket (efter et facelift), og tyskerne håber at fylde tomrummet med mere eksklusive versioner af S-klassen. Hvilket mere eller mindre er hvad Maybach har været indtil nu.

Annonce