Indlæser...

Opel Astra er Årets Brugtbil

Så er det afgjort – Opel Astra årgang 2005 er Årets Brugtbil 2010.

22:15, 18. mar 2010 | Ritzau og Anders Berner

Annonce

Astra 2005 er blevet valgt som Årets bil 2010. Se stort billede | Del
Så mange point fik kandidaterne

Opel Astra 2005 130 point

Skoda Octavia 2007 85 point

VW Golf 2005 75 point

Opel Vectra 2006 60 point

Audi A6 2005 45 point

Ford Mondeo 2008 45 point

Toyota Avensis 2007 35 point

Seat Altea 2006 25 point

Skoda Fabia 2008 25 point

Opel Zafira 2006 15 point

Annonce

Annonce

Opel Astra er blevet kåret til årets brugtbil 2010 efter at have vundet en afstemning i en dommerjury. I alt 10 bilmodeller var udvalgt til at kæmpe om titlen.

Med kåringen vurderes Opel Astra til at være det bedste brugtbilskøb på markedet netop nu. Samtidig kan kåringen ses som en revanche for Opel-modellen, der tidligere har lidt med skavanker og dårligt omdømme.

- Igennem de senere år har Opel vist, at de kan lave biler, der også som brugte viser sig at være driftssikre med moderate omkostninger til reparation og vedligeholdelse, siger Jørgen Jørgensen, leder af FDMs tekniske afdeling.

Hos os på Ekstra Bladet faldt valget dog på den større Opel Vectra årgang 2006. Læs vores begrundelse.

Astra årgang 2005 fik 130 point og vandt foran Skoda Octavia 2007 med 85 og VW Golf fra 2005 med 75 point. Hvert jurymedlem gav femten point til vinderen, 10 til andenpladsen og 5 point til nummer tre.

Vi spurgte desuden læserne her på Ekstra Bladet om hvilken bil, de ville have valgt. Læserne var dog ikke helt enige med dommerpanelet:

Sådan stemte Ekstra Bladets læsere

Bag kåringen står blandt andet brugtbiljournalister for forskellige medier samt bileksperter fra organisationer som FDM og synsvirksomheden Applus+Bilsyn. De har vurderet bilerne ud fra blandt andet pris, driftsomkostninger, design og holdbarhed.

Astra-modellen kom uheldigt fra start ved introduktionen på det danske marked tilbage i 1991, men siden har Opel taget revanche.

I 2004 fik Opel Astra et design, der ifølge juryen også holder i dag. Og priserne for den brugte Opel er typisk ikke urealistisk høje, som det kan opleves med andre attraktive bilmodeller.

- Opel fortjener ros for den enorme opgave, det er at vende et bilmærkes image 180 grader, siger Steen Bachmann, redaktør af Brugtrevyen.

Annonce