Indlæser...

Danmarks hurtigste politibil

Ford Focus RS Cop må i sandhed siges at være bad news for the bad guys

22:00, 23. mar 2010 | Alexander Borch Nielsen

Annonce

Annonce

Annonce

De danske panserbasser kan godt begynde at glæde sig, hvis denne showbil bliver til virkelighed. Ude på danske landeveje er Focus RS en af de hurtigste biler overhovedet, så forbryderne kommer i ultrakort snor.

Teknisk set er en Ford Focus RS delvist baseret på rallybilen, Focus WRC, der har været en af de mest vindende biler i VM-serien gennem de seneste år. I gadeversionen er bilen udstyret med en 5-cylindret 2.5 liters turbomotor, som yder 305 hestekræfter. Det rækker til en 0-100 km/t tid på blot 5,9 sekunder, samt en topfart på knap 270 km/t.

Se vores galleri med vilde politibiler

I politiuniform er bilen endvidere udstyret med en ekstra tynd MegaFlash lysbro fra Ketner, der på grund af sin aerodynamiske udformning, er særligt velegnet til meget høje hastigheder.

Bilen er indtil videre en showbil, og altså ikke en del af politiets bilflåde. Men ifølge Uffe Andersen fra Ford Brdr. Hosbond i Aalborg, der har ombygget bilen, så kunne den sagtens være aktuel for politiet.

- Hvis politiet skulle vise interesse for den nye politibil, så skal de være velkommen. For holdt op mod de efterhånden ganske mange eksempler på lovovertrædere, der forsøger at køre fra politiet, så er Focus RS Cop jo helt aktuel. I praksis findes der reelt set ingen gadebiler, der kan ryste en betjent i en Focus RS af sig,” fortæller Uffe Andersen.

Den specielle politibil kan opleves til forbrugermessen i Aalborg hallen i den kommende weekend.

Annonce