Indlæser...

Elektrisk Mågevinge nærmer sig

Mercedes viser nu en køreklar, batteridrevet SLS, som den tidligere F1-kører David Coulthard har prøvekørt

16:35, 06. jul 2010 | Henrik Würgler, Bil Ekspressen

SLS AMG E-Cell hedder prototype, som allerede er testkørt i Norge med den tidligere Formel 1-kører David Coulthard bag rattet. (Foto: Mercedes)
SLS AMG E-Cell hedder prototype, som allerede er testkørt i Norge med den tidligere Formel 1-kører David Coulthard bag rattet. (Foto: Mercedes) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Allerede kort efter lanceringen af den nye SLS annoncerede Mercedes, at man også arbejdede på en batteridrevet udgave, og nu viser tyskerne, at man skam mente det alvorligt.

SLS AMG E-Cell hedder denne prototype, som allerede har kørt de første testkilometer i Norge med den tidligere Formel 1-kører David Coulthard bag rattet. Den erfarne skotte, der nu kører DTM for Mercedes, kaldte accelerationen 'øjeblikkelig, men flydende' og 'langt, langt mere end jeg have forventet'.

Coulthard blev formentlig overrasket over, at den lithium-ion-batteri-pakke som leverer kræfter til fire elektriske motorer ved hvert hjul, er i stand til at skyde SLS AMG E-Cell fra 0-100 km/t på lige knap fire sekunder. Det samlede stutteri løber op i 533 heste, og det maksimale drejningsmoment, som nås allerede fra første omdrejning, er massive 880 Nm.

De foreløbige spekulationer går på at SLSe, som den elektriske Mågevinge formentlig bliver døbt, kommer i produktion i 2013.

Læs flere bilnyheder her

Annonce