Indlæser...

Sidste Viper leveret

Den sidste Dodge Viper er rullet af samlebåndet og er leveret til et texansk par med verdens største Viper-samling

21:00, 06. jul 2010 | Henrik Würgler, Bil Ekspressen

Efter 18 år med den giftige slange, er det nu endegyldigt slut for Dodge Viper. (Foto: Dodge)
Efter 18 år med den giftige slange, er det nu endegyldigt slut for Dodge Viper. (Foto: Dodge) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Dodge Viper har været et ikon lige siden det første eksemplar så dagens lys i 1992. Men efter 18 år med den giftige slange, er det nu endegyldigt slut.

Det blev markeret med en ceremoni ved samlebåndet i Detroit, da den sidste Viper rullede af samlebåndet og blev leveret til ejerne D’Ann og Wayne fra Texas - som i øvrigt er indehaver af verdens største Viper-samlig med mere end 40 forskellige eksemplarer af den legendariske sportsvogn.

Her kunne Dodges topchef Ralph Gilles se en ikke helt almindelig stangvare blive leveret. Det amerikanske Viper-par havde nemlig bestilt en bronze- og guldfarvet version, med særligt læder udvalgt sammen med Dodges designteam.

Dodge Viper nåede adskillige præstationer i sin levetid. Blandt andet kunne den i 2008 kalde sig hurtigste produktionsbil på den legendariske Nordschleife, da en toptrimmet ACR-version kørte 'die Grüne Hölle' på syv minutter og 22 sekunder.

Læs flere bilnyheder her

Annonce