Persondata politik

Sådan finder du det billigste værksted

En ny hjemmeside hjælper dig med at få det bedste tilbud, når bilen skal på værksted

Seneste i biler

Biler Mest læste

EKSTRA Forbrug

 

Danskerne betaler ofte for meget for at få repareret bilen, mener iværksætterne bag den nye hjemmeside Autobutler.dk, skriver Bilekspressen.dk her

Helt op til 30 procent. Så meget bør den danske bilejer kunne spare på serviceeftersyn og typiske reparationer, fastslår Konkurrencestyrelsen i en ny redegørelse. Styrelsen kritiserer værkstedsbranchen for at være ugennemsigtig hvad angår priser, og forbrugerne ender ofte med at betale mere, end de burde.

Dette har fået et lille hold iværksættere til at lancere hjemmesiden Autobutler.dk, som er en onlinetjeneste, hvor værksteder rundt om i landet kan byde på servicetjek og reparationer på din bil.

Det foregår ganske simpelt - du opretter en profil, indtaster data på din bil og udfylder en formular, som beskriver det, du skal have lavet. Det kan være et serviceeftersyn eller en decideret reparation. Herefter vil du indenfor 48 timer modtage tilbud fra de værksteder, som matcher den afstand, du er villig til at køre.

Du udfordrer værkstederne til at give dig en bedre pris end konkurrenterne, så at sige.

- Vi mener, at der mangler gennemsigtighed på markedet. Forbrugerne har ofte ikke den nødvendige information og betaler derfor mere, end de bør - fordi de simpelthen ikke ved, hvad de skal sammenligne med, siger Peter Michael Oxholm, som er en af skaberne bag det nye site.

- Med Autobutler.dk er det ambitionen at skabe et bedre overblik, og det er nu bilejeren, der har et sammenligningsgrundlag som hiver gevinsten, når værkstederne byder på opgaven.

Over 150 værksteder er lige nu tilmeldt Autobutler.dk, og flere er på vej, lover teamet bag hjemmesiden. Du får svar indenfor 48 timer, og servicen er ganske gratis.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik