Indlæser...

Bremsefejl i Citroën C3 Picasso

Citroën sender anbefalede breve ud til en række ejere af Citroën C3 Picasso - bilerne kan have alvorlige fejl på bremserne.

16:30, 27. aug 2010 | Anders Berner

Annonce

Annonce

Annonce

En fejl i monteringen af bremseslangerne på en række Citroën C3 Picasso betyder, at Citroën Danmark sender anbefalede breve ud til 1460 Citroën-ejere.

Hvis du ejer en C3 Picasso, kan du have modtaget et brev om at køre bilen på værksted til kontrol.

Ifølge værkfører Hans Eigil Anderson, værkfører hos Citroën i Kalundborg, drejer det sig om at man på fabrikken har fejlmonteret en bremseslange og kan have beskadiget et eller to stykker bremserør i begge ender af bremseslangen.

I yderste konsekvens kan bilen få bremsesvigt på den ene bremsekreds og så kan man have svært ved at standse bilen, men hvis røret er beskadiget, bliver det byttet ud - og så er den sag uden af verden.

Har tjekket 560 biler
Informationschef Ellen Nørregaard, Citroën Danmark fortæller, at kampagnen, som sådan noget hedder, vedrører godt og vel 1460 biler.

- Vi har kontrolleret 560 på nuværende tidspunkt, så vi er godt i gang.

Hos Citroën understreger man, at man som ejer, ikke behøver at frygte ikke at modtaget brevet, hvis ens bil er berørt af kampagnen.

- Hvis de ejere, vi sender anbefalede breve ud til ikke reagerer, bliver de indkald via Centralregistret for Motorkøretøjer, forsikrer Ellen Nørregaard.

Hos Citroën i Kalundborg har Hans Eigil Anderson og hans mekanikere dog ikke fundet fejl endnu.

Annonce