Persondata politik

Ups - det er da den nye Auris

Til næste år kommer en helt ny model med både turbomotor og den længe ventede stationcar - billederne er smuttet fra fabrikken

« Forrige
Næste »

Seneste i biler

Biler Mest læste

EKSTRA Forbrug

 

Toyota har siden lanceringen i 2006 haft problemer med at få Auris-modellen til at fange bilkøberne. Det skal der nu rettes op på.

På efterårets biludstilling i Paris præsenterer Toyota nemlig en helt ny generation af Auris. Men du behøver ikke at vente så lang tid på at se den. Nogle sjuskede, eller måske nærmere smarte marketingansatte fra det japanske hovedkontor er kommet til at lække salgsbrochurer på internettet med billeder af den kommende Auris.

At dømme ud fra dem bliver den næste Auris en hel del skarpere at se på, og den vil følge den mere kantede stil, som vi så første gang på den nuværende Yaris.

Mere dynamisk profil
De fysiske mål er ikke sluppet ud sammen med billederne, men den kommende Auris bliver utvivlsomt lavere og får en mere dynamisk profil, og set bagfra minder den umiddelbart en hel del om den nye Hyundai i30.

I første omgang vil den nye Toyota Auris blive lanceret som en femdørs hatchback, men den får senere følgeskab af en stationcar-version, der kommer til at spille en vigtig rolle i at få bragt Auris op i den gode ende af salgsstatistikken.

LÆS OGSÅ: Ny Toyota: Bedre end lunken øl

Den nuværende Auris blev aldrig lanceret i stationcar-udgave, hvilket må siges at være noget af en slåfejl, da efterspørgslen efter stationcars i Golf-klassen har været stærkt stigende de senere år.

Men det er ikke kun designmæssigt, den kommende Auris har spændende nyt at byde på.

Det gælder også teknisk, idet Auris vil blive udrustet med nye dieselmotorer fra BMW, og er du til benzinmotorer, kan du glæde dig til nye momentstærke turbomotorer med op til 200 heste. En hybrid-version vil naturligvis også være en del af modelprogrammet, når den nye Toyota Auris introduceres i starten af 2013.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik