Det her er muligvis det mest brutale rally-uheld vi har set i årevis.
Rallykøreren Nicolas Diaz mister kontrollen over sin Ford Fiesta WRC under
det argentiske Rally de Catamarca den 10. juni.
Diaz bil får bremsesvigt, hvorefter bilen med stor voldsomhed slynges godt 100 meter ud over en klippefyldt skrænt og lander dampende i en flodseng.
Men som du kan se i indslaget, stiger codriveren ud af bilen og går forholdsvis uanfægtet rundt om bilen. Og inde i bilen sidder Diaz og sunder sig over uheldet.
Bilens beskyttelsesbur har reddet begge fra andet en småskrammer.
Vi har klippet den korte video sammen af flere forskellige klip, som er optaget af tilskuerne.
