Persondata politik

Slagkraftigt røverkøb

Med 320 hestekræfter bliver en BMW 1 næsten så hurtig som en M3

« Forrige
Næste »

Seneste i biler

Biler Mest læste

EKSTRA Forbrug

 

320 hestekræfter og baghjulstræk pakket ind i en bil på størrelse med en VW Golf. Sådan kan den nye BMW M135i kort beskrives. Og kendere behøver næppe høre mere for at vide, at der er tale om en køremaskine af den slags, det er svært ved at slippe igen.

Selv om der er M i navnet, vil BMW helst ikke sammenligne den nye M135i med de rigtige M-modeller. M135i er nemlig en i rækken af nye performance-modeller, som skal lukke hullet mellem de regulære familie-bimmere og de hardcore M-modeller, der er udviklet af BMW's motorsportsdivision og har navne som M3 og M5.

4,9 sekunder
Med det 8-trins automatgear er BMW M135i blot 4,9 sekunder om at runde de klassiske 100 km/t., hvilket er præcis lige så hurtigt som M Coupé. Mere interessant er det, at der er sølle én tiendedel langsommere end en M3 Coupé, som koster over halvanden million kroner. Så kan man godt kalde den 649.000 kr. dyre M135i for et røverkøb.

LÆS OGSÅ: Dansk BMW M3 med over 500 hestekræfter

Den leverer ikke helt den samme hardcore køreoplevelse. Men det er tæt på. Den 3-liters rækkemotor trækker solidt fra den laveste del af omdrejningsregisteret, og når den passerer 2500 omdrejninger, er man presset godt tilbage i sædet. Den 6-cylindrede rækkemotor leverer naturligvis en fantastisk lyd, selv om omkring 10 procent af lyden er 'kunstigt tilsat'.

Et vellykket miks
Kør den som bølle, og der er ikke meget, som kan følge med. Kør den, som din kone foretrækker det, og den har samme grad af komfort og prestige-følelse som i en hvilken som helst anden BMW 1-serie.

LÆS OGSÅ: Hot-hot: Ny version af BMW M3

Et andet bevis på, at M135i ikke er en ægte M-model, er nemlig undervognen, som ikke er et specialudviklet mesterværk fra motorsportsafdelingen. Det er snarere standardundervognen, peppet op med sportslige elementer som de 10 mm lavere fjedre, hårdere dæmpere, strammere bøsninger i hjul- ophængene, kraftigere bremser og en tungere vægtning i det elektroniske servostyretøj. Den er skarp, underholdende uden at være rå og kompromisløs. Med andre ord et vellykket miks fra begge verdener.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik