Honda er den klart mest pålidelige bil på det engelske marked. Det fastslår
britiske What Car og forsikringsselskabet Warranty i en kæmpe analyse, som
er baseret på indberetninger til forsikringsselskabet Warranty.
Procentallet fortæller hvor stor sandsynligheden er for at bilen går i stykker i en given 12 måneders periode. Bilerne i undersøgelsen er mellem 3 og 10 år gamle.
De første fem pladser går alle til japanske mærker, og der er ikke et eneste europæisk bilmærke i top 10. Ford og Skoda deler 12.pladsen med 31 procent og er således de højest placerede europæiske mærker i undersøgelsen og overhaler kendte "kvalitets-brands" som VW, Audi, BMW og Mercedes-Benz.
Det er også påfaldende at Fiat, Peugeot og Citroen klarer sig bedre end tyskerne.
Analysen fortæller en anden interessant - men også forudsigelig - historie, nemlig at Smart er den bil, som ejerne i gennemsnit har kørt kortest i (i snit 58.000 km), mens Volvo er det bilmærke, der tilbagelægger flest km med 95.706 km i gennemsnit. (se alle tallene og forudsætningerne her).
I Danmark blev Honda Accord årgang 2009 årets brugtbil i år.
I 2011 blev Kia Cee'd årets brugtbil og året før var det en Opel Astra.
