Konkurrencen i den lille prestigeklasse, hvor Volvo V60 befinder sig er hård
og ubarmhjertig. Og hvorfor er det også lige jeg skal vælge en Volvo, når en
BMW 3-serie eller Mercedes C-klasse står og lokker til nogenlunde samme
priser?
Sådan har køberne det helt tydeligvis, for når Audi sælger 1.100 styks A4 på godt et halvt år, sælger Volvo cirka 280 af 60'eren som sedan og stationcar. Ikke desto mindre er V60'eren er pæn succes for Volvo, og med den mindste diesel sammen med Volvo/Fords fine automatgearkasse er der endnu en god grund til at vælge V60. Ganske enkelt fordi du ikke kan få de svagest motoriserede Audier med automatgear - og for mange er det ganske enkelt et must, når indtrykket af luksusbil skal fuldendes.
Sjovere end du tror
Og hvis du tror, at V60 er kedelig at køre, kan du godt tro om: den har
f.eks. et yderst velfungerende styretøj, som rent faktisk gør, at du føler
dig at du føler dig bedre forbundet med mekanikken end du gør i en Audi A4 -
den næsten lige så underholdende som at køre BMW 3-serie, men også kun
næsten, for BMW har baghjulstrækket, som til enhver tid gør en bil bedre
kørende udfra en sportslig betragtning.
Se også: Læs også: Volvo er nummer ét i sikkerhed
Dyr fornemmelse
Den lille 1,6'er, som Volvo har købt af Peugeot er mere magtfuld end det
lille tal antyder. OK, 115 hk gør ikke bilen til en racer, men de 270 Nm
betyder at de 115 hk er der næsten uanset hvilket gear du befinder dig i, og
det er den slags, der giver dyr-bil-fornemmelse.
På papiret klarer V60'eren 22,2 km/l. I praksis er det meget længe siden, at vi har kørt små 1000 km på en tankfuld - i sig selv en præstation, og vores tidligere erfaringer med den motor viser det samme.
Se også: Brugttest: Velskabt Volvo
Langt mellem snapsene
Men det gør lidt ondt at vide at en BMW 320d med 184 heste gør det lige så
godt, hvis du kører pænt. Og det er Volvos største problem netop nu - der er
langt mellem snapsene på motorsiden, og at det er nødvendigt for Volvo at
låne PSA-koncernens 1,6 diesel fortæller hele historien.
Billedtekster: (Hovedpix) Volvo V60 stikker af fra konkurrenterne med sit helt eget og meget Volvotypiske look. Tak for det.
Interiør: Igen typisk Volvo med den "svævende" midterkonsol og en ergonomi, som kun Volvo
