Persondata politik

V40 som cool offroader

Den roste Volvo V40 får firehjulstræk, 40 mm ekstra frihøjde og endnu federe look

« Forrige
Næste »

Seneste i biler

Biler Mest læste

EKSTRA Forbrug

 

Tilbage i 1997 banede Volvo vej for et helt nyt segment med V70 Cross Country. Nu, 15 år senere, introducerer svenskerne den nye Volvo V40 Cross Country. Og den bliver fed, såvidt vi kan vurdere udfra pressemeddelelse og billeder.

Noget af det, der adskiller XC-modellerne fra de mere gængse personbiler er den højere kørestilling, noget som normalt giver en mere kras affjedring og lidt mindre sportslighed.

Men Volvo-direktør Lex Kerssemakers - jeps, det er hans navn - lover at V40 Cross Country står på spring for at udkonkurrere sine mest sportslige konkurrenter med hvad han kalder "en attraktiv blanding af sportslige egenskaber og komfort".

V40 Cross Country er 40 mm højere end en almindelig V40, hvilket betyder, at føreren sidder højere. Den forhøjede Volvo får hjul i helt op til 19 tommer-størrelse, en mørk kofanger foran med lodretstående kørelys og en ny grill, andre paneler og rails på taget.

LÆS OGSÅ: Se også: Sjovere end naboens Audi A4

Mulighed for firehjulstræk
V40 Cross Country i T5 benzinturbo udgaven har firehjulstræk. Den femcylindrede 2,5 liter T5 motor yder 254 hk med 400 Nm drejningsmoment inklusiv et 40 Nm boost, som du får kortvarigt glæde af, når du tramper speederen helt ned i Volvomåtten.

T5 har automatgear, og går til 100 km/t på 6,1 sekunder. Brændstofforbruget er 12,8 km/l.

En mindre T4-variant på 1,6 liter får 180 hk og et har et maksimalt drejningsmoment på 270 Nm inklusiv 30 Nm kortvarigt boost. Brændstofforbruget opgives til 18,8 km/literen. T4 kan fås enten med den automatiske, sekstrins Powershift gearkasse eller en sekstrins manuel gearkasse.


LÆS OGSÅ: Se også: Volvo er nummer ét i sikkerhed

26,3 på literen
Den lækre fembenede diesel på 2 liter, kaldet D4, yder 177 hk og buldrer derudaf med 400 Nm over et bredt omdrejningsområde. De første 100 km/timen nås på 8,3 sekunder med automatgearkassen og 8,6 sekunder, hvis du selv vælger at skifte gear. Brændstofforbruget lyder på 22,7 km/literen 19,2 km/literen med automatgear.

Desuden fås en 2,0 liter D3, der yder 150 hk med 350 Nm drejningmoment og den lille D2'er, som vi også kender fra både V60 og S80 på 1,6 liter, 115 hk og 285 Nm og ikke mindst: 26,3 km på literen.

Alle motorvarianter har start-stop og regenerering af bremseenergi, uanset om de har manuel- eller automatgearkasse.

Bakkebremse
For at gøre de mere behageligt at køre i kuperet terræn er T5-udgaven af V40 Cross Country med firehjulstræk udstyret med Hill Descent Control. Systemet kontrollerer bilens hastighed automatisk, når man kører ned ad stejle veje. V40 Cross Country har også en praktisk Hill Hold funktion, der gør det lettere at starte, hvis man holder med næsen opad en bakke.

Volvo regner med at sælge 17.000 enheder om året af den nye Volvo V40 Cross Country. Halvdelen europæiske kunder og cirka 30 procent til kinesiske købere.

V40 Cross Country skal bygges på Volvo's fabrik i Gent, Belgien, hvor produktionen starter i løbet af november måned i år.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik